Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Regeringen leger formand Mao

Det, som den siddende regering har gang i over for dansk landbrug, er lige så langt ude i vanviddet, som da Mao i sluthalvtresserne udryddede fuglene i Kina.

Jens Peter Langborg JensenChauffør, Herning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Formand Mao mente, at fuglene åd for mange afgrøder. Et par år senere, da fuglene var udryddet, forsvandt langt flere afgrøder, fordi fuglenes tidligere hovedmåltid, insekterne, nu havde frit spil på markerne. Vanviddet førte til den største hungerkatastrofe i Kina og skyldtes, at Mao agerede uden at have skyggen af viden om, hvad han foretog sig. Akkurat samme grundlag agerer de danske politikere på over for dansk landbrug.