Ulven bør være uskyldig, til det modsatte er bevist
Regulering skal ikke afhænge af, om en ulv befinder sig inden for en bestemt geografisk zone, men først og fremmest af den enkelte ulvs dokumenterede adfærd.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forestil dig, at du er på vej ud for at løbe en tur. Du møder en ulv, der knurrer ad dig og viser tænder. Det blev realiteten for en mand i Jylland.
Det bør være muligt at regulere ulve, der dokumenteret udviser farlig adfærd eller gentagne gange skaber konkrete problemer for mennesker, kæledyr eller husdyr. I sådanne tilfælde skal myndighederne kunne reagere hurtigt og målrettet. Ved alvorlig eller direkte truende adfærd skal aflivning være en mulighed. På den måde sikrer vi, at der bliver grebet ind over for reelle problemulve, uden at alle ulve på forhånd bliver betragtet som farlige.
Vi mener ikke, at regulering primært skal afhænge af, om en ulv befinder sig inden for en bestemt geografisk zone. Den bør først og fremmest afhænge af den enkelte ulvs dokumenterede adfærd. Man bør vurdere den enkelte ulv på baggrund af dens adfærd og konkrete enkeltsager. Hvis en enkelt ulv viser sig at være problematisk, skal den kunne aflives.
Hvis en ulv passer sig selv, skal den have lov til at leve i fred. Det handler i stor grad om at finde en balance, hvor vi ikke dømmer alle ulve på forhånd for én ulvs handlinger. Vi mener, at det er helt legitimt at opretholde en ulvebestand i Danmark, så længe mennesker prioriteres først. Derfor bør ulve reguleres på baggrund af enkeltsager. Det vil sige, at regulering af en ulv kun skal ske på baggrund af den ulvs adfærd.
Ulve beskrives som sky, som kun sjældent mister deres skyhed for mennesker.
Debatten bliver alt for ofte reduceret til et valg mellem romantisering af ulven på den ene side og et ønske om at skyde den på den anden. Begge dele er forsimplet. Det behøver ikke være et valg mellem at udrydde ulven og at lade den færdes uden konsekvenser.
Vi bør i stedet være realistiske og erkende, at de fleste ulve kan leve side om side med mennesker uden at skabe problemer, men at der også findes ulve, der skaber problemer for mennesker.
Vi kan sagtens acceptere ulvens tilstedeværelse i den danske natur og samtidig have en lavere tærskel for målrettet regulering, når ulve udviser farlig adfærd eller gentagne gange skaber problemer.
Der er som sådan ikke noget galt i at have ulve i Danmark – det er problematisk at have ulve, som udviser en farlig adfærd over for mennesker. Mennesker skal nemlig altid tages seriøst, når det gælder udviklingen af naturpolitik.
Derfor foreslår vi, at vi kigger på hver enkelt ulvs adfærd, sådan at vi både har respekt for dyrelivet – men også for menneskene.