Danmark kæmper om international arbejdskraft, men vores sprogtilbud følger ikke med

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forestil dig, du netop er ankommet til et nyt land for at arbejde. Du har flyttet hele din bogsamling, din garderobe og måske endda din familie og er parat til at lære både landet og dine nye kolleger at kende. Men har du også overskud til at lære et nyt sprog?

Ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke, hvis du er international tilflytter til Danmark og har landet et job i en international virksomhed, hvor du kan klare dig på engelsk i hverdagen. Der er nok at se til, når både bolig, bank og børnehave skal på plads, så danskkundskaber kommer hurtigt nederst på to do-listen.

Data understøtter dette. Blandt selvforsørgende udlændinge, som fik tilbudt den offentligt betalte danskuddannelse i 2015 og stadig boede i Danmark i 2020, havde kun 55 pct. gennemført. En væsentlig forklaring er, ifølge en undersøgelse foretaget af KL i 2024, at kursisterne var kommet i arbejde og ikke havde tid til danskundervisning.

Beklageligt, for gode danskkundskaber højner i høj grad sandsynligheden for succesfuld integration, hvilket blandt andet en analyse fra Vive understøtter. Og vi har brug for en succesfuld integration af vores internationale kolleger. De har en stor del af æren for de seneste års økonomiske vækst i Danmark. Over 80 pct. af væksten i beskæftigelsen skyldtes i både 2024 og 2025 international arbejdskraft, viser tal fra DI. Og de internationale tilflyttere bidrager med mere end blot tal på bundlinjen – de er vores nye naboer, forældre i den lokale folkeskole og fremtidige medborgere.

Men desværre er det nuværende tilbud om danskundervisning langtfra fleksibelt nok. Som tilflytter skal du i dag færdiggøre den statsligt betalte undervisning inden for fem år fra din ankomstdato, hvilket vanskeliggør gennemførelsen for mange. Med erfaring fra arbejdet i vores indsatser for internationale tilflyttere Hello Aarhus hos Erhverv Aarhus og demokratibevægelsen Our Voice er det vores vurdering, at sprogtilbuddet bør gøres uafhængigt af tilflytterens ankomstdato. Motivationen for at lære dansk opstår nemlig ofte først senere, når tilflytteren beslutter sig for at blive permanent og ønsker en stærkere tilknytning til samfundet.

Løsningen er ligetil: Forlæng femårsfristen til 10 år, eller erstat den med en ”klippekort-model” med et fast antal moduler, som den enkelte kan aktivere fleksibelt. At gøre danskundervisningen mere fleksibel er ikke kun en hjælp til de mennesker, der har valgt at flytte deres arbejdsliv, familie og fremtid til Danmark. Det er også en investering i stærkere integration, bedre fastholdelse og en robust dansk økonomi.