Godset forsvinder fra skinnerne – og det kan ikke snakkes ud at rulle

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der bliver talt meget om mere gods på skinner. Men der kommer mindre. Den 31. juli kunne Jyllands-Posten på baggrund af tal fra Danmarks Statistik fortælle, at jernbanens andel af den danske godstransport er faldet fra 3,54 pct. i 2009 til 3,0 pct. i 2024.

Mere gods ender i stedet på lastbiler. Det er svært at få til at passe med mange års politiske ambitioner om grøn omstilling. Godsterminalen i Hirtshals er et eksempel på, hvorfor gode intentioner ikke er nok. Kombiterminalen på Hirtshals Havn var klar i 2015. Men der kom aldrig reel, fast godstrafik i gang. I 2016 blev Hirtshals midlertidig brugt til godstog, mens sporene ved Aalborg Havn blev renoveret. Men den trafik, terminalen var bygget til, blev aldrig etableret.

Siden kom nye forhindringer til: Da signalsystemet ERTMS blev indført, manglede godsoperatørerne diesellokomotiver med det nødvendige udstyr. Den 2. maj 2024 så det endelig ud til, at noget var ved at ske. Et godstog med danske, norske og EU-flag på fronten rullede ind på terminalen. DB Cargo og Nordjyske Jernbaner havde fundet en løsning på ERTMS-problemet: Nordjyske Jernbaners rangerlokomotiv ”Pia” kunne kobles sammen med DB Cargos MZ-lokomotiv. Nu skulle norsk gods rulle fast fra Hirtshals og ud i Europa. Planen var tre-fem faste tog om ugen fra årsskiftet 2024/25. Men trafikken kom ikke i gang. Der manglede kunder.

DB Cargo var parat til at tage en del af risikoen, men der skulle være et minimum af bindende aftaler. Det var den klassiske ”hønen eller ægget”: Virksomhederne vil have sikkerhed for en stabil og konkurrencedygtig forbindelse, før de omlægger deres transporter. Operatøren har brug for gods, før et fast tog kan sættes i drift. Resultatet er, at alle venter på alle, mens trailerne fortsætter sydpå ad motorvejen.

Og nu kommer så den gode nyhed: Nye EU-regler fra marts 2026 gør det muligt at støtte nye kommercielle godstogsforbindelser. Staten kan være med til at dække underskuddet i de første år, mens forbindelsen opbygger kunder og volumen. Den mulighed bør Danmark bruge. Ikke som permanent støtte til trafik, der aldrig kan løbe rundt, men som hjælp over den barriere, der betyder, at toget ikke starter, fordi kunderne mangler – og kunderne mangler, fordi toget ikke køre – som i Hirtshals. Danmark bør samtidig se på en målrettet godsoverflytningsbonus, der gør det mere attraktivt at flytte gods fra vej til bane. Og rammerne skal fungere: Godstogene skal have stabile og brugbare kanaler gennem Jylland.

På længere sigt skal flaskehalse fjernes, og banen til Hirtshals bør elektrificeres. Men vi behøver ikke vente. Terminalen står der. Toget kan komme frem. Godset passerer Hirtshals hver dag. Nu findes også et politisk redskab, der kan hjælpe en ny forbindelse gennem de svære første år.