Du gør mig elektrisk, Inger Støjberg
Strømmen skal komme et sted fra, og hverken jernmarker eller elværker er æstetiske nydelser, men nødvendige.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kære Inger Støjberg, du og Danmarksdemokraterne bryder jer ikke om det, I kalder »jernmarker«. Vindmøller og solcelleparker skæmmer landskabet. Er et kulkraftværk smukt? Hvad med højspændingsmaster og kabler i luften? En transformerstation? Et elskab? En stikdåse? Hvis svaret er nej, ender vi med et bizart energipolitisk skønhedsideal: Vi vil have elektriciteten, men ikke det, der skal til, for at fremstille og transportere den.
Nuuk får sin elektricitet fra vandkraft i Buksefjorden. Når den svigter, træder reserveværket til. Et oliekraftværk. Med skorsten og røg. Jeg tvivler på, om nogen i Nuuk i det øjeblik vurderer, om reserveværket er en skønhedsåbenbaring. De vil have lys og varme. Hvilke elektriske installationer synes du er smukke nok til, at vi må have dem uden at miste strøm i hjem, i trafik, i produktion, Inger?