Biogas skal planlægges som den industri, den er blevet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark har brug for grøn energi, og biogas spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Netop derfor er det tid til en mere ærlig debat om, hvad biogasbranchen er ved at udvikle sig til.

I disse år opkøbes danske biogasanlæg af store internationale energiselskaber og kapitalstærke investorer. Shell har opkøbt Nature Energy, St1 Biokraft har overtaget Danish Bio Commodities, og flere andre anlæg er kommet på udenlandske hænder. Udviklingen viser, at biogas ikke længere blot er lokale projekter med rødder i landbruget, men en industri med internationale ejere og ambitioner.

Det kan virke overraskende, at internationale energikoncerner og kapitalfonde investerer massivt i en branche, som i mange år har haft svært ved at skabe overskud. Forklaringen er næppe afgasning af lokal gylle alene. Investorerne ser biogasanlæggene som fundamentet for fremtidige energi- og ressourcecentre med teknologier som CO₂-fangst, pyrolyse, energilagring og andre energiløsninger. Ingen investerer milliarder uden forventning om vækst. Spørgsmålet er derfor ikke, om anlæggene bliver større og mere komplekse. Spørgsmålet er, om myndighederne planlægger efter den virkelighed.

I dag behandles ansøgninger om nye anlæg ofte som lokale projekter, hvor lokal biomasse behandles lokalt. Men når ejerskabet konsolideres, og anlæggene får stadig flere funktioner, er det ikke længere tilstrækkeligt at se dem som traditionelle landbrugsanlæg. De største anlæg vil udvikle sig til egentlige energi- og ressourcecentre og bør planlægges som sådan.

Det rejser en række spørgsmål. Er der plads til fremtidige udvidelser på de valgte placeringer? Kan lokalområderne håndtere flere transporter? Hvordan påvirkes natur, sundhed, grundvand og lokalsamfund over de næste 10-20 år? Og når anlæggene reelt udvikler sig til industrielle energiknudepunkter, hvorfor placeres de så ikke dér, hvor anden tung industri normalt placeres?

Biogas er ikke problemet. Manglen på langsigtet planlægning kan blive det. Investeringerne viser, at det lokale islæt i branchen er på retur. Fremtidens største biogasanlæg er ikke længere blot landbrugsanlæg, der løser et lokalt behov, men en del af en ny energiindustri. Den bør planlægges som sådan.