Den fik du galt fat i, Johnny Nim
Hvis det danske arbejdsmarked skal fungere, er det nødvendigt, at parterne har mulighed for at presse hinanden til forhandlingsbordet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg havde et indlæg i Vejle Amts Folkeblad og netavisen Pio om overenskomster og de gule fagforeningers skiftende opsigelser af deres aftale med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA).
Det udløste så en kommentar fra Johnny Nim fra Det Faglige Hus (DFH) i Jyllands-Posten, hvor han beskylder mig for citatfusk, da jeg havde citeret fra DFH’s egen meddelelse, at de lokale lønstigninger, der kom, blev modregnet i personlige tillæg. Det mener Johnny Nim er »citatfusk af værste skuffe«.
Jeg har nu været inde og genfinde deres meddelelse om opsigelsen fra den 25. september 2025, og der står: »I nogle tilfælde har vi ligefrem oplevet, at stigningen i mindstelønnen er modregnet i personlige tillæg.«
Johnny Nim er tydeligvis ikke helt med på, hvad DFH selv sendte ud i verden, da de ikke kunne nå til enighed med KA og derfor måtte opgive deres aftale. At han så ikke mener, at det, de har udsendt, er korrekt, kan kun falde tilbage på ham selv.
Det hele bunder i, at DFH skal retfærdiggøre, at de lavede en aftale, de ikke selv kunne stå på mål for. Det er jo fakta, at de selv sagde aftalen op, og at de jo så ikke kunne få en ny, da Krifa pludselig gerne ville lave en ny aftale med KA, på trods af at de selv kaldte aftalen en discountoverenskomst tilbage i 2017, hvor Krifa selv opsagde aftalen med KA.
Det bliver spændende at se, hvor længe Krifa kan holde på aftalen denne gang, og lidt underligt, at begge de gule fagforeninger roser aftalen til skyerne, når de begge har opsagt den, da de ikke mente, den fungerede. Hykleriet vil ingen ende tage.
Hvis det danske arbejdsmarked skal fungere, er det nødvendigt, at parterne har mulighed for at presse hinanden til forhandlingsbordet, ellers kommer der aldrig forbedringer for danskerne – fem ugers ferie, arbejdsmarkedspensioner, 37 timers arbejdsuge og den sjette ferieuge er altså ikke kommet af sig selv, eller fordi arbejdsgiverne synes, vi har fortjent det.
Det er kommet på grund af muligheden for at konflikte i FH’s overenskomster, både når der forhandles, og når der kræves overenskomster med arbejdsgivere, derfor skal der altid være en mulighed for konflikt, hvis ikke parterne kan finde en løsning, ellers fungerer den danske model simpelthen ikke.