Eleverne har ret – vi har brug for mere fleksible erhvervsuddannelser i Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi skal tage det alvorligt, når formanden for eleverne på Danmarks erhvervsskoler her i Jyllands-Posten skriver om, at lærlingene bliver stavnsbundet af systemet.

Problemet er, at lærlinge føler sig fanget på en arbejdsplads, hvor de ikke trives, fordi det er svært at få ophævet en lærlingeaftale. Det kan ingen selvfølgelig være tjent med.

Heldigvis tyder målinger på, at der generelt er høj trivsel blandt de godt 70.000 lærlinge og elever, der er ansat ude på arbejdspladserne rundt omkring i Danmark som en del af deres erhvervsuddannelse. Men det betyder ikke, at der ikke er et problem.

Det nuværende system for erhvervsuddannelserne er for ufleksibelt. Systemet er lavet sådan, at når først lærling og mester har papir på hinanden, skal der holdes sammen på dem for hver en pris. Ellers er der risiko for bøder.

Det er et system, der for det første går imod det danske system med ”flexicurity”, hvor det er nemt at hyre og fyre, men det er også et system, der betyder, at lærlinge og virksomheder tvinges til at opretholde en ansættelse selvom det ikke er det rigtige match. Det kan man kalde en tab-tab situation på nydansk.

I langt de fleste tilfælde handler det ikke om, hvorvidt mester eller lærling er skurken. Det handler simpelthen om et dårligt match og forventninger og ønsker, der ikke passer sammen.

Derfor har vi brug for at få set lærlingesystemet efter i sømmene. Vi har brug for at få indført ”flexicurity” på erhvervsuddannelserne.

For eleverne skal det være lettere at komme væk fra en mester, som de ikke trives hos, og de skal have bedre mulighed for at fortsætte deres uddannelse i skoleoplæring, så vi undgår, at de bliver indirekte straffet for at opsige en aftale.

I dag er virksomheder omvendt stavnsbundet til at have en elev ansat i op til fem år, når først de er ude over de første tre måneders prøveperiode. Det passer dårligt med resten af arbejdsmarkedet.

Igen skal man huske, at langt de fleste ansættelser af elever og lærlinge fungerer godt til alles tilfredshed. Men derfor er der stadig grund til at gøre systemet endnu bedre. Lad os derfor ophæve stavnsbåndet på erhvervsuddannelserne. Lad os gøre det begge veje, så både elever og arbejdsgivere får mere frihed, så vi kan få mindre mistrivsel og færre dårlige match. Det virker som en oplagt opgave for den nytiltrådte undervisningsminister.