Græs kan blive landbrugets trumf i drikkevandsdebatten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Beskyttelse af drikkevandet var en varm kartoffel ved folketingsvalget, og landmænd og deres rådgivere ser med bekymring på de restriktioner, der varsles i regeringsgrundlaget.

Men græsdyrkning kan blive landbrugets kinderæg: på én gang miljøvirkemiddel, indtægtskilde og en vej til at fastholde produktion på arealer, hvor traditionelle afgrøder bliver vanskeligere at dyrke.

Græsdyrkning er et lovende bud på en løsning, der kan bygge bro mellem rentabel drift for landbruget og regeringens ambition fra ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” om at overlevere rent drikkevand til de kommende generationer.

Mens regeringen varsler sprøjteforbud og nitratregulering, ligger græsset lige for som en mulig del af løsningen.

Flerårige græsmarker beskytter nemlig grundvandet mod nitratforurening, fordi græs optager næringsstoffer over en lang vækstsæson og holder jorden dækket året rundt. Det giver en markant mindre risiko for udvaskning af nitrat sammenlignet med mange traditionelle afgrøder.

Men hvis græs skal være et attraktivt alternativ for landbruget, skal det også kunne indgå i nye værdikæder. Og her åbner nye teknologier inden for bioraffinering op for at udvinde protein fra græs til plantebaserede fødevarer.

Græsprotein vil for eksempel kunne erstatte importeret sojaprotein og dermed både bidrage til klima- og miljømål og samtidig åbne helt nye markeder og indtægtskilder i tillæg til dem, landmændene i forvejen kan høste ved at producere græs til biogas og grovfoder til køer.

I projektet Græs4Vand arbejder vi på tværs af universiteter og sammen med virksomheder, vandværker og kommuner med at dokumentere og udvikle, hvordan græs kan blive både miljøvirkemiddel og et økonomisk bæredygtigt produkt.

Vi bemærker, at det ofte kommer til at handle om risici, fravalg og begrænsninger, når talen falder på drikkevandsbeskyttelse. Men et langt stykke hen ad vejen kan græsdyrkning ses som et strategisk tilvalg med lovende potentiale.

Tilvalget af græs rummer en række fordele: Landmanden reducerer risikoen for fremtidige restriktioner, bidrager til rent drikkevand, får adgang til nye grønne markeder og kan udnytte arealer, som ellers måske ville blive braklagt.

I en tid, hvor den grønne trepart stiller krav om omlægning af landbrugsareal svarende til mere end Bornholm og Fyn, giver det mening at se mod afgrøder, der markant kan bidrage til løsningen for samfundet i forhold til at sikre rent grundvand for fremtiden. Og som samtidig kan bidrage til et rentabelt landbrug.

Det kræver øget samarbejde på tværs af forskning, landbrug og industri at udvikle og skalere logistikken, afsætningskanalerne og teknologien. Samtidig kan politisk prioritering af nye grønne værdikæder være en afgørende katalysator – for eksempel i form af støtte til investeringer eller egentlig produktstøtte til græsprotein, evt. i stedet for braklægningsstøtte. Indtil der er nye bioraffineringsanlæg klar, kan en løsning være at tillade, at biogasanlæg bruger mere græs.

Der er reelt potentiale i at supplere restriktionerne fra regeringsgrundlaget med incitamenter, der fremmer det, vi som samfund gerne vil have mere af, så de gode muligheder ikke tørrer ud på grund af manglende investeringsvillighed.

For landmænd og rådgivere handler det ikke kun om at tilpasse sig nye krav, men om at være med til at forme en fremtid, hvor produktion og miljø går hånd i hånd.

I stedet for at se drikkevandsbeskyttelse som en modsætning til landbrugsproduktion bør vi gribe de løsninger, der skaber værdi for både samfund og landbrug. Græsdyrkning er en oplagt kandidat.