For 15 år siden sagde vi »aldrig igen« – men nu er omverdenen ved at gentage fortidens enorme fejl i Somalia
Tørke, klimachok og bistandsnedskæringer presser Somalia mod endnu en sultkrise. Halvdelen af Somalias yngste børn risikerer akut underernæring.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg ved, hvordan sult ser ud. Det har jeg set flere gange. Blandt andet på hospitalsafsnit for akut underernærede børn i Baidoa i Somalia i 2022. Her lå udmagrede børn med udspilede maver side om side. Og der var en larmende tavshed. For børn, der er tømt for fysiske kræfter, græder ikke længere – det har de ikke energi til.
Somalias befolkning kender alt til sult. Deres land har været ramt af voldsom tørke, klimachok og sultkriser gang på gang. Ikke mindst i 2011, hvor landet blev kastet ud i et af de mest dødbringende eksempler på hungersnød i nyere tid.
Desværre oplevede vi dengang, at hjælpen fra det internationale samfund kom for sent, selv om der var flere advarsler om, at en sultkatastrofe var under opsejling. Og da der officielt blev erklæret hungersnød, var over 250.000 menneskeliv allerede gået tabt. Halvdelen af dem var børn under fem år.
Sultkatastrofen ledte til en FN-kampagne med budskabet ”aldrig igen”, og man slog fast, at »advarsler om hungersnød aldrig igen må blive ignoreret, som de blev det i Somalia«.
Alligevel har vi lige nu kurs mod en ny sultkatastrofe i Somalia. De seneste måneder har prognoserne været dybt alvorlige, og nu peger tallene på, at situationen bevæger sig endnu mere den forkerte retning.
Knap 1,9 mio. mennesker befinder sig i en sultmæssig nødsituation, hvilket betyder at de oplever dage helt uden mad og mangler fødevarer i så alvorlig grad, at deres liv og helbred er i fare.
Enkelte steder lurer risikoen for decideret hungersnød. Og i løbet af i år ventes knap 2 mio. børn under fem år at lide af akut underernæring. Det er altså halvdelen af børn under fem år i Somalia, der udsættes for risikoen for livslange mén – eller for at dø – som følge af sult.
Hvordan er vi endt her?
Helt kort skyldes det en katastrofalt giftig cocktail af tilbagevendende tørker, der bliver forværret af klimaforandringer, og brutale nedskæringer i den internationale udviklingsbistand. Det viser sig utrolig tydeligt i Somalia, hvor over 500 sundheds- og ernæringsklinikker har været nødt til at lukke.
Læg dertil stigende priser som følge af Hormuzkrisen og udsigten til voldsomme oversvømmelser som følge af klimafænomenet El Niño i den kommende tid. Det er opskriften på en katastrofe. Alligevel ser vi, at den humanitære indsatsplan for Somalia i år har modtaget under 20 pct. af den nødvendige finansiering.
Hos Red Barnet har vi en række indsatser på tværs af Somalia og Somaliland, der støttes af den danske ambassade for Somalia. Her arbejder vi blandt andet for at styrke modstandskraften blandt internt fordrevne mennesker, så de gennem fx iværksætterinitiativer styrker deres muligheder for at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Jo bedre rustet særligt sårbare grupper er til at klare sig selv, desto mindre er der brug for dyr humanitær hjælp på sigt.
Men det er ikke nok. De enorme behov i Somalia kræver en langt større indsats fra hele omverdenen.
I 2017 og i 2020-2022 var situationen i Somalia også kritisk, men man undgik deciderede katastrofer, fordi det internationale samfund reagerede på advarslerne til sidst og satte ind med forebyggende indsatser og fleksibel finansiering for at undgå hungersnød. Det viste tydeligt, at når der bliver skruet op for indsatserne, falder dødeligheden, og færre børn lider.
Alligevel er vi ved at gentage fortidens fejl ved ikke at reagere på de klare faresignaler. Sult, underernæring og fordrivelse er på vej op, mens den internationale støtte til Somalia er rekordlav.
Der er brug for et omgående kursskifte, hvis vi skal afværge katastrofen i tide.
En katastrofe, der betyder, at børn pådrager sig livslange mén, som kommer til at fastholde dem og deres samfund i fattigdom. Og børn, der ligefrem dør af sult, på trods af løftet om, at vi ikke måtte lade det ske igen.