Mangel på ideologisk tilhørsforhold fodrer populismen
I en længere årrække har vi set populismen vinde frem, både på højre- og venstrefløjen. Samtidig er partiernes medlemstal i frit fald, og vi tror, at de to ting går hånd i hånd.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Venstres Ungdom er et klart defineret liberalt ungdomsparti. Vi bekender os til den klassiske liberalisme, og som var liberalismen en form for politisk trosbekendelse, så er det den, vi følger. Den giver os en fælles forståelse og idé, giver os et tilhørsforhold, men vigtigst af alt, så giver den os et kompas, vi kan følge i alle de store og små spørgsmål, man måtte møde på sin vej.
Det samme kan siges om socialismen. Om konservatismen. Ja, sågar om kommunismen, hvor forfejlet den end er. Man kan sige det om de store, klassiske ismer, der har været med til at forme og skabe vores samfund.
Men den form for tilhørsforhold er under pres. Der har gennem de seneste 60 år været et massivt fald i medlemstallet blandt partierne i Danmark.
Det kan der være mange grunde til, men en klar konsekvens heraf er mindre trofasthed over for et bestemt parti og dermed også en bestemt ideologi. Det er en konsekvens, vi ærgrer os enormt meget over, fordi det skaber rodløshed, det skaber en manglende følelse af tilhørsforhold, men værst af alt, så fodrer det en enorm hang til populisme og enkeltsagsbevægelser og -partier.
Hvis du ikke tror os, så kig mod Danmarksdemokraterne. Et ungt parti, men med opbakning blandt cirka 10 pct. af danskerne. Og blottet fuldstændig for klart ideologisk tilhørsforhold. De er højreorienterede, bevares, men højrepopulisme fylder mere i partibogen end klare ideologisk funderede mærkesager.
Der er ikke nogen klar liberal eller konservativ kant, og det er derfor umuligt at definere, præcis hvad man kan forvente på længere sigt.
Man finder lignende tendenser blandt ungdomsbevægelserne. Som den diametrale modsætning til Danmarksdemokraterne finder vi Den Grønne Ungdomsbevægelse. En forening, som er komplet blottet for ideologisk tilhørsforhold, og som ikke bekender sig til andet end klimapaneler og masseprotester.
Her finder du unge fra det yderste venstre og helt ind mod midten, som alle sammen kan blive enige om, at der skal gøres noget ved klimaforandringerne.
Hvordan prøver de så at gøre noget ved det? De blokerer veje, demonstrerer, skriver debatindlæg og gør meget andet, som i realiteten ikke flytter et eneste komma.
Opfordringen herfra til Den Grønne Ungdomsbevægelse skal lyde: Find jer et rigtigt parti. Meld jer ind. Det flytter langt mere.
Alene de sidste par år har vi i VU fået mere politik igennem, end jeres bevægelse har i hele dens levetid. Man flytter mere ved direkte at søge indflydelsen, end man gør ved at marchere og blokere.
Hvad enten man kigger mod højre eller mod venstre, så er det populismen, der vinder frem, og det skaber ikke kun politiske grøfter og polarisering. I værste tilfælde skaber det et samfund, hvor vi ikke vil tale med dem, som vi er uenige med. Det har aldrig og kommer aldrig til at føre noget godt med sig.
Det skaber et ustabilt fundament under vores frie demokrati og samfund og for at citere Abraham Lincoln: »Et hus, der er i splid med sig selv, kan ikke bestå.« Derfor vil vi gerne opfordre til, at vi som samfund og som politisk aktive individer gør alt, hvad vi kan, for at undgå netop dette.
Søg den politiske indflydelse. Søg et medlemskab af et parti, også selvom du ikke er 100 pct. enig. Det kommer du aldrig til at være alligevel. Søg dialogen med dem, du er uenig med, og prøv at forstå, hvorfor de mener, som de gør, i stedet for blot at stemple dem som klimafanatikere eller småborgerlige racister.
Søg ideologierne, og udforsk, hvilken du identificerer dig bedst med. Kun sådan kan vi skabe en fri debat, hvor folk tør sige deres mening, og hvor vi kommer polariseringen til livs.