De fleste lærlinge trives, og vi skal hjælpe dem, der ikke gør

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Aske Christiansen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), tegner i et indlæg i JP et billede af lærlinge som bundet af et moderne stavnsbånd.

Det er efter vores opfattelse en unuanceret beskrivelse. Lad os slå det helt fast: Ingen lærling bør udsættes for at blive råbt ad, truet, mobbet eller udsat for anden grænseoverskridende adfærd. De elever, der mistrives i deres oplæring, har vi en fælles handlepligt over for. Her er vi enige med Aske Christiansen. Men netop derfor skal debatten bygge på et retvisende billede.

Nye tal viser, at elever på erhvervsuddannelserne er den gruppe i ungdomsuddannelsessystemet, som trives bedst. Det gælder både, når de er i skole, og når de er i lære i en virksomhed. Undersøgelsen bekræfter samtidig de nationale trivselstal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som viser meget høj trivsel, når elever og lærlinge er i lære. Den viser også, at lærlinge og elever i vidt omfang oplever sig set og hørt af deres mester eller oplæringsansvarlige.

Det ændrer ikke på, at der er elever, som har dårlige oplevelser, og at det skal tages alvorligt. Men det gør det misvisende at fremstille lærlinge generelt som stavnsbundne. Langt hovedparten trives og har det godt i deres erhvervsuddannelse. Aske Christiansen peger blandt andet på bedre mulighed for skoleoplæring ved mistrivsel, hurtigere håndtering af problemer og lettere adgang til at fratage virksomheder retten til at have lærlinge.

På flere punkter er der allerede initiativer i gang. SVM-regeringens lovforslag fra februar lægger netop op til, at det skal være lettere at ophæve uddannelsesaftaler og fortsætte i skoleoplæring. Derudover er der lagt op til tættere opfølgning på elevens forløb og krav om besøg på lærepladsen, så mistrivsel og konflikter kan opdages tidligere.

Vi er til gengæld ikke enige i, at svaret først og fremmest er at gøre det lettere at fratage virksomheder retten til at have lærlinge. Virksomheder, der gentagne gange behandler lærlinge dårligt, skal naturligvis ikke have lærlinge. Men udfordringen er ikke reglerne, men i højere grad, at sager skal opdages tidligere og håndteres bedre.

Derfor arbejder vi med at klæde skoler og udvalg bedre på, ligesom der allerede er sat nye initiativer i gang. Blandt andet er der iværksat mikromålinger blandt 1.000 lærlinge for at få mere viden om trivsel, som vi kan arbejde videre med, og den 4. maj blev Lærlingelinjen lanceret, så lærlinge kan få rådgivning inden for 24 timer om trivselsproblemer relateret til lærepladsen.

Det rigtige svar er derfor ikke at tegne et sort billede af et helt system. Det rigtige svar er at holde fast i to ting på én gang: at langt de fleste lærlinge trives og har det godt, og at vi skal reagere hurtigt og tydeligt, når nogle ikke gør. Kun sådan kan vi styrke både trivslen, retssikkerheden og tilliden til erhvervsuddannelserne.