Københavnerregeringen, simpelthen
Det hele Danmark? Glem det! Det handler kun om hovedstaden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der har været meget snak om, hvad man skal kalde den nye regering: Firkløverregeringen? Rødkløverregeringen? Den skal klart hedde: Københavnerregeringen. Med kun én minister af 21 bosat i Jylland bliver det tydeligt, at det med udflytning og »det hele Danmark« bare er noget, man leger. Regeringen har haft travlt med at fremhæve, at der er et flertal af kvindelige ministre. Det må åbenbart betyde noget, hvilket køn man har, men åbenbart ikke, hvor man bor? Jeg har ikke stemt på Danmarksdemokraterne, men burde måske, for man skal være københavner for ikke at kunne se, at Danmark er større end hovedstaden. Så derfor døber vi dig: Københavnerregeringen – og det er ikke ment som et kompliment!