Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Landbruget bliver kørt over, og danske forbrugere kommer til at betale

Hvis ambitionerne omsættes til virkelighed, risikerer vi at svække handelsbalancen, reducere fødevareproduktionen og undergrave et af Danmarks eksporterhverv.

Niels Hauge MikkelsenLandmand, formand, Bæredygtigt Landbrug

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Landbruget er udpeget som en hovedaktør i det nye regeringsgrundlag, men ambitionerne samt de mangeartede drømme bygger i alt for høj grad på politiske ønsker frem for økonomiske realiteter.

Indførelse af allemandsret til naturen lyder ganske flot, men i virkeligheden er det et opgør med ejendomsretten.

Det pointeres i regeringsgrundlaget, at reguleringen af landbrugserhvervet skal være maksimal, inden det er ekspropriation. Som jeg læser det, er det statslig spekulation i, hvordan man kan fratage private deres værdier.

Regeringens køreplan, der mildt sagt kører landbruget midtover, har fokus på økologi, regenerativt landbrug og småskala-landbrug.

Som en landmand, der selv driver økologi, tør jeg godt at sige, at det er politik uden markedsmæssig dækning. Afregningspriserne risikerer nu at falde mere gennem gulvet ved større udbud, end forbrugerne kan aftage.

Hvis drømmen er at fastholde og udvikle små landbrug, bør regeringen også være ærlig om regningen, der kommer. For det kræver massive og stadigt stigende subsidier, fordi omkostningerne vokser, mens mulighederne for effektivisering begrænses.

Grise kan flyve, før der slagtes flere. Så enkelt kan det siges, hvis ikke økonomien i produktionen er til stede.

Bæredygtigt Landbrug har flere gange advokeret for, at der skal være de samme krav til de varer, som sælges i butikkerne, som de krav, der pålægges producenterne i Danmark. Det skal naturligvis gælde over hele linjen: dyrevelfærd, medarbejderforhold, afgifter og øvrige generelle krav.

Noget går helt skævt med regeringens foreslåede nationalistiske tilgang til fødevareforsyningssikkerhed og -uafhængighed. Man ønsker en reduktion i husdyrbruget, hvilket vil medføre, at produktionen øges et andet sted i verden, da forbruget af animalske produkter er stigende.

Det er derfor global ansvarsfralæggelse at fjerne store dele af den gennemkontrollerede produktion, vi overholder i Danmark, for at skabe merproduktion under ringere vilkår et andet sted i verden.

Der er ingen tvivl om, at danskproducerede varer, arbejdspladser og lokalområder bliver taberne i regeringsgrundlaget, når stigende krav medfører afvikling og dermed højere produktionspriser for de danske producenter, men samtidig ikke for det importerede korn, grønt, kød og mælk.

Udviklingen vil medføre en markant øget strukturændring mod større enheder og investorfinansiering.

Regningen lander hos danskerne uden for de største byer, hvor dagligdagsøkonomien bliver trykket på både indkøb og potentielt fald i boligpriserne, eftersom arbejdspladserne forsvinder som følge af en reduktion af landbruget.

Regeringsgrundlaget er et markant opgør med de principper, der har skabt dansk velstand og konkurrenceevne.

Derfor bør danskerne nøje overveje konsekvenserne af regeringens kurs. Hvis ambitionerne omsættes til virkelighed, risikerer vi at svække handelsbalancen, reducere fødevareproduktionen og undergrave et af Danmarks eksporterhverv.

Det er beslutninger og konsekvenser, som ikke kun rammer nutiden, men også de kommende generationer.