Symboler fra fascismens hjælpere vises ukritisk på dansk tv. Hvorfor?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg blev både overrasket og bekymret, da jeg i ”Deadline” så en person bære en T-shirt med serbisk nationalistisk symbolik og sloganet: “Srpski četnici - Za krst časni i slobodu zlatnu” – på dansk: “Serbiske četniks - For det ærefulde kors og den gyldne frihed”.

For mange danskere ligner det måske blot et historisk, religiøst eller patriotisk slogan. Men for mange bosniere vækker det helt andre associationer.

Det handler ikke kun om krigen i Bosnien-Hercegovina i 1990’erne. Det handler også om en langt ældre og mørkere historisk arv: den četnik-bevægelse, som under Anden Verdenskrig endte som en de facto forlænget arm for fascistiske og nazistiske kræfter i kampen mod de jugoslaviske partisaner.

Allerede fra slutningen af 1941 og især fra 1942 udviklede store dele af bevægelsen et samarbejde med italienske fascister og tyske nazister, primært rettet mod partisanerne. Yad Vashem beskriver gennem flere tekster, hvordan četnikerne over tid udviklede deres samarbejde med italienerne og tyskerne mod Tito og partisanerne.

Det er netop derfor, symbolerne ikke er uskyldige. Når den type ikonografi vises uden kontekst på dansk tv, risikerer man at normalisere en bevægelse, der både under Anden Verdenskrig og under aggressionen mod Bosnien-Hercegovina blev forbundet med vold, etnisk had og folkedrab.

Četnikernes historie er ikke kun en historie om serbisk nationalisme. Det er også en historie om antikommunistisk kollaboration med fascister og nazister. Det betyder, at vi ikke taler om et neutralt historisk symbol, men om en bevægelse, der i afgørende dele af Anden Verdenskrig valgte samarbejde med besættelsesmagterne frem for konsekvent modstand mod fascismen.

Og denne arv forsvandt ikke i 1945. Under aggressionen mod Bosnien-Hercegovina i 1990’erne blev četnik-symboler, sange og slogans igen brugt i nationalistisk mobilisering. De dukkede op i en krig, hvor civile blev fordrevet, fængslet, mishandlet og dræbt, hvor koncentrationslejre blev oprettet, massegrave gravet, og hvor folkedrab blev begået.

Derfor bør denne sag ikke affejes som “bare en T-shirt”.

I Danmark markerede man for få dage siden 81-året for befrielsen fra nazismen. Netop derfor virker det tragikomisk og dybt problematisk, at symboler forbundet med nazisternes og fascisternes hjælpere kort efter kan vises ukritisk på dansk public service-tv.

Dette handler ikke om censur. Det handler om historisk ansvar.

Public service-medier skal ikke skjule virkeligheden, men de skal forstå den. Når man viser politiske, religiøse eller nationalistiske symboler fra konfliktområder, især symboler med forbindelser til fascistisk kollaboration og senere krigsforbrydelser, har man et ansvar for at give kontekst.

For bosniere i Danmark er dette ikke fjern historie. Mange kom hertil som flygtninge. Mange mistede familiemedlemmer. Mange bærer stadig konsekvenserne af en krig, som alt for ofte reduceres til “en konflikt mellem parter”, selv om internationale domstole har dokumenteret omfattende forbrydelser og folkedrab.

Spørgsmålet er derfor enkelt: Er der tale om uvidenhed? Måske. Men så må vi bidrage til oplysning. For symboler har magt. De kan minde og samle, men de kan også såre, provokere og forskønne ideologier, som burde behandles med den største alvor.

Når dansk tv viser symboler fra en bevægelse, der både samarbejdede med fascister under Anden Verdenskrig og blev genbrugt i krigens forbrydelser i Bosnien-Hercegovina, bør alarmklokkerne ringe. Ikke af hensyn til politisk korrekthed. Men af hensyn til historien, ofrene og sandheden.