Ulve og mennesker betaler prisen for regeringens tøven

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvor længe skal vi finde os i at blive ført bag lyset? Vi bliver konstant præsenteret for et officielt tal på omkring 42 ulve i Danmark.

Men enhver, der færdes i den jyske natur, ved, at det ikke passer. Eksperterne, bl.a. fra Aarhus Universitet, vælger bevidst at tale problemet ned, fordi de har en interesse i at gøre bestanden mindre, end den er.

Bestanden er en afgørende faktor for, hvordan ulvebestanden skal forvaltes. Ulve er territoriale, som Pia Kjærsgaard rigtigt nævnte i sin kommentar i Jyllands-Posten. Det betyder, at et revir (naturområde) kun kan have x antal ulve. I Jylland har vi ikke nok vild natur til den nuværende ulvebestand, der formentlig er markant over 100 og ikke 42.

Hvalpene bliver sat lige nu her i maj. Det betyder, at en stor del af hvalpene fra 2025 bliver udstødt fra deres flokke i skrivende stund. Det vil gøre de allerede kolossale udfordringer med ulve i visse dele af Jylland endnu større. Unge ulve, der er forvist fra deres flokke, skal finde nye territorier. Problemet er bare, at der ikke er flere revirer tilbage i Jylland, der kan bære ulve.

Det vil tvinge de udstødte ulve tæt på mennesker, da de ikke har andre alternativer. Deres manglende muligheder for at skaffe føde, da de er udstødte fra de ulveegnede revirer, vil få dem til at opsøge indhegnede dyr.

Vi vil opleve en uset eksplosion i ulveangreb på indhegnede dyr i år, der allerede er godt i gang med to ulvedræbte ponyer nær Vejle på et par uger. I 2025 var der i alt 1.150 husdyr, der blev angrebet af ulven. Ulvebestanden stiger voldsomt i disse uger, og vi kan kun gisne om, hvor mange flere angreb det vil føre til.

Vi er nu i maj, hvor det er uetisk at skyde en ulv, da de yngler. Bestanden skulle have været reguleret i efteråret/vinter, men nu skal de såkaldte problemulve skydes i stedet, hvor man kan risikere at skyde en ynglende hun. Dermed vil dens hvalpe lide en sultedød, hvilket strider imod alt, hvad man kan kalde dyrevelfærd.

Om vi skal have ulve eller ej, er et politisk spørgsmål, men en sund forvaltning af bestanden er det mindste, man kan forvente. Regeringens berøringsangst har bragt os dertil, hvor vi ikke har kontrol over bestanden, og problemulvene, man skyder, er med store risici ynglende hunner.

Situationen kunne nemt være undgået med en fornuftig, forebyggende jagttid på ulven, ligesom man har på ræven.

Fredningen af ulven er unaturlig, da vi mennesker er dens eneste trussel, og den har rigeligt med føde. Ret simpelt er der ikke plads til den nuværende bestand og slet ikke den kommende.

De udstødte ulve vil rende forvirrede rundt i det jyske landskab den kommende tid i højere grad end nogensinde før. Manglende handling i ulvepolitikken gør ondt værre – både for ulve og mennesker.