Du kan komme langt på en løgn – men aldrig tilbage

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi – Borgernes Parti – nåede knapt at fejre et vellykket valg til Folketinget, før to folkevalgte skabte overskrifter. Alle kandidater havde gennemgået uddannelse og screening.

En ren straffeattest, tro- og loveerklæring, individuelle interview og test skulle sikre, at kandidaternes omdømme ikke kunne anfægtes.

Men sådan gik det ikke. Løgn, fortielser, store egoer og mere fokus på ”mig selv” end ”vi” har halveret vores folketingsgruppe. Jacob Harris blev ekskluderet for at have angivet urigtige personlige oplysninger vedrørende en konkurs.

Emilie Schytte trak sig og smækkede med døren og fortsatte løgnene med et personligt angreb på Lars Boje Mathiesen. Hun er i flere medier blevet afsløret som en løgner om sin erhvervsmæssige baggrund og sit cv.

I et forsøg på vildledning beklikker hun nu helt unfair og mod bedre vidende Lars Bojes troværdighed.

Endelig er der historien om, at en kat ikke kan blive en hest, selvom den er født i en hestestald. Soleklart, men det bidrager til at afspore vores politiske kerneværdier.

Vi kæmper mod politikernes magt og adfærdsregulering af borgerne. Var det rigtigt at ekskludere Jacob Harris og at sige farvel til Emilie Schytte? Ville det være forkert at lade dem blive i Borgernes Parti? Jeg er ikke i tvivl.