Svinevalget viste, hvem der tager ansvar
Politikerne skal sikre dyrevelfærden. Overlader man ansvaret til den enkelte, så glemmer man grisen som et sansende, levende væsen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Grise var det helt store omdrejningspunkt ved folketingsvalget. Jo længere valgkampen skred frem, desto flere historier dukkede op om grisenes forhold i de danske stalde.
Politikere begyndte at omtale valget som et svinevalg. Det gjaldt bl.a. en politiker som Zenia Stampe (Radikale Venstre), som havde indkaldt til svinetopmøde på Christiansborg med et kritisk syn på grises liv i de danske stalde.
Som en modreaktion på svinevalget lagde Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) en kort video ud på Facebook, hvor hun spiste spareribs.
Mest opsigtsvækkende var det, at en berørt Mette Frederiksen i den sidste debat med Troels Lund Poulsen gjorde opmærksom på problemerne i de danske stalde. Hun nævnte bl.a. de 25.000 grise, der dør om dagen, fiksering af søer og halekupering.
Socialdemokraterne havde her opfattet folkestemningen. Dette er især opsigtsvækkende, da socialdemokraterne i mange tilfælde siden sidste valg har stemt imod forslag, der går i retning af at forbedre dyrevelfærden.
Ikke alle har været begejstrede for det fokus, som grisene fik i valgkampen. Christian Friis Bach, som stillede op for Venstre, mente i podcasten ”Borgerligt Tabloid” med Joachim B. Olsen som vært, at landbruget og grise fyldte for meget i denne valgkamp.
På trods af at der er mange emner at tage fat på, synes det åbenlyst, at grise ikke fyldte for meget. Der fødes hvert år 40 mio. grise i de danske stalde, hvor mange lever under kritisable forhold. Endvidere har antallet af grise også stor betydning på områder som miljø, biodiversitet og rent drikkevand.
Friis Bach tilføjede i podcasten om vælgernes rolle: »De skulle jo spørge sig selv: Hvornår har jeg sidst købt en økologisk svinemørbrad?« Joachim B. Olsen tilføjede grinende: »Jeg gør det aldrig!« Også i Kristeligt Dagblad har Friis Bach kritiseret mediedækningen, men som valgresultatet viste, fik hans synspunkter ikke gennemslag.
Debatten bør imidlertid ikke handle om forbrugerens valg af fødevarer. Det er politikerne, der skal sikre ordentlige forhold for grisenes liv. Dels kan det være vanskeligt for forbrugeren at gennemskue, hvordan grisen har levet, dels giver det mulighed for, at en person som Joachim B. Olsen fint kan undlade at købe de økologiske produkter, så ofte han vil.
Overlader man ansvaret til den enkelte, så glemmer man grisen som et sansende, levende væsen.
Søndagen inden valget blev der holdt en demonstration for grisene, hvor politikere fra flere partier fra Enhedslisten til Konservative holdt taler. Tilkendegivelserne blandt disse politikere synes at være i retning af, at der skal ske nogle klare forbedringer for grisene, og at dette er et bredt ønske i befolkningen.
Når alt kommer til alt, er det måske meget godt, at den tilgang til grisenes vilkår, som blev fremført af Christian Friis Bach og Joachim B. Olsen, ikke kom til at præge valgresultatet.