Her står vi og kan ikke andet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tak for lykønskningen, som Henrik Højgaard Sejerkilde gav mig i avisens leder forleden. Den er jeg rigtig glad for – og naturligvis også for det gode råd.

Må jeg i den forbindelse erindre om, at DBU allerede i 2022, forud for præsidentvalget i 2023, gjorde det klart, at Danmark ikke kunne støtte et genvalg af Gianni Infantino.

Ved det pågældende valg var der ingen modkandidat, og vurderingen er, at mere end 200 af de 211 medlemslande – omkring 204 – bakkede op om Infantino, og han blev derfor genvalgt trods vores manglende støtte.

Det siger meget om den parlamentariske virkelighed i Fifa. Organisationen er en demokratisk medlemsorganisation med 211 nationale forbund, hvor hvert land har én stemme. Danmark stod derfor i et meget lille mindretal.

Og min vurdering er, at opbakningen til Infantino næppe har ændret sig væsentligt siden da.

Det ændrer dog ikke på, at vi fortsat vil bruge vores position i de mange internationale fora, vi deltager i, til at fremføre danske synspunkter og arbejde for de værdier, vi mener, fodbolden skal bygge på, heriblandt den europæiske sportsmodel, som bygger på åben adgang til turneringer og en solidarisk fordeling mellem elite og bredde.

Det er sådan, man realistisk over tid kan arbejde på at påvirke udviklingen i international fodbold, uden at det bliver symbolpolitik for mediernes skyld.