Særlov risikerer at forlænge krigen i Ukraine og sænke velfærden
Når Danmark tager imod flygtede soldater og potentielt krigspersonel, øger det personelmanglen på slagmarken og kan trække krigen ud.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Siden 2022, hvor den ukrainske særlov trådte i kraft, er mange ukrainere flygtet til Danmark. Alene i 2025 ankom 13.705 ukrainere.
Men når så mange vælger at benytte sig af særloven, så har det en pris. Det er blevet anslået, at den ukrainske hær mangler omkring 300.000 soldater, og alene i oktober sidste år flygtede omkring 21.000 soldater fra krigen. Særloven risikerer dermed at øge manglen på slagmarken og i sidste ende trække krigen ud og stille Ukraine et sværere sted.
Den ukrainske dronefører Dimko Zhluktenko udtalte til TV 2, at han ikke mente at den danske accept af flygtninge gav meget værdi for det ukrainske forsvar. Udover mangel på soldater kan loven også risikere at skade velfærden. For nylig kom det igen frem, at kommunerne er ekstremt pressede angående indkvartering af flygtninge, og situationen beskrives som alvorlig.
Derfor kan det meget vel skade velfærden, da kommunerne bliver nødt til at tage penge fra andre velfærdsområder. Men det går ikke.
Vi skal selvfølgelig hjælpe ukrainerne, men der skal ikke ankomme så mange, at velfærden bliver nedprioriteret. Derfor burde regeringen ændre særloven, så kun børn og kvinder fra Ukraine kan ankomme.
Der burde samtidig fastsættes en årlig kvote i samarbejde med kommunerne, dem, som reelt står med problemerne, for hvor mange flygtninge der må ankomme om året. Det vil sikre, at Danmark ikke bidrager til en forlængelse af krigen ved at acceptere flygtede soldater, og samtidig gøre, at for mange flygtninge ikke vil skade borgernes velfærd.
Vi skal altid hjælpe ukrainerne, men vi skal gøre det velovervejet og med respekt for den reelle krig.