Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Ingen lavere, Pia Olsen Dyhr?

Der skal ikke meget til, før der er gul bjælke i den politiske sandkasse for tiden.

Jens PaaskeKonsulent, Køge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark og Nato – ja, hele Vesteuropa står i den største sikkerhedspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, men det, der udløser ”gule bjælker”, er, at Pia Olsen Dyhr kræver store bededag genindført efter et valg. ”Kravet” er dog ikke ultimativt, og Olsen Dyhr vil rigtig gerne være minister, så det er nok nærmere en velplaceret valgballon.

SVM-regeringens ”tyveri” af store bededag indbragte ca. 3 mia. kr. til den ikke særlig trængte statskasse. Altså en meget lille brik i det store statsfinansielle puslespil – og lidt skræmmende, at alle politiske eksperter og kommentatorer hopper på limpinden.