Når kronisk sygdom skaber et narrativ om, at man er doven og uvillig til at hjælpe til
Jeg er et menneske med vilje, med håb og med en dyb længsel efter at være med. Og måske er det dét, vi glemmer, når vi taler om dem, der “aldrig hjælper”. At bag fraværet kan der stå et menneske, der prøver alt, hvad det kan.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er en særlig form for uretfærdighed at blive dømt på det, andre ikke kan se. Når man er usynligt syg, kan ens manglende energi hurtigt blive læst som manglende vilje. Så opstår fortællingen, der passer alle andre bedre end sandheden: ”Ann Katrin, hende kan du ikke regne med. Hun hjælper aldrig nogen.”
Men der er forskel på ikke at ville og ikke at…