Trumps forsvarssnak er kun et skalkeskjul
At præsident Trump påberåber sig nødvendigheden af kontrol og ejerskab over Grønland som en del af sikkerheden er kun et skalkeskjul for noget helt andet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Siden Forsvarsaftalen af 1951 blev indgået mellem USA og Danmark, har USA været til stede i Grønland med tilladelse til at etablere basefaciliteter og alle nødvendige installationer for overvågning og sikring af den amerikanske nation.
USA må færdes overalt og må etablere nye faciliteter af enhver art – man skal kun underrette Danmark og Grønland, hvad man har i sinde at foretage sig.
Trump påstår, at USA’s og endda hele verdens sikkerhed er på spil, og at Danmark slet ikke er i stand til at opretholde sikkerheden. USA’s sikkerhed er helt i top, for det har man styr på ved hjælp af Pituffik-basen, og at der angiveligt befinder sig så mange kinesiske og russiske skibe omkring Grønland, som Trump påstår, er vildt overdrevet.
Men Trump har en pointe – nemlig at lille Danmark næsten ikke er til stede og derfor skulle foretage sig mere i forhold til forsvarsaktiviteter.
Hidtil har dansk forsvar på Grønland bestået af et enkelt inspektionsskib og et overvågningsfly (begge gamle og slidte) samt fire hundeslædepatruljer – Sirius – til overvågning af et areal på størrelse med Vesteuropa med tilhørende farvande.
Den danske forsvarsforligskreds annoncerede også sidste år, at man for at styrke overvågningen i Grønland nu ville udvide Sirius med to ekstra hundeslædepatruljer.
Det lyder jo latterligt, og udtalelsen har også vakt hånlatter i Trumps inderkreds, der tror, at vi lever i Stenalderen.
Der er ikke meget dansk militær i Grønland, men USA glemmer, at der netop i forsvarsaftalen ligger en forpligtelse for USA i at støtte Danmark i forsvaret af Grønland, når eller hvis Nato-traktatens Artikel 5 (musketéreden) aktiveres. USA har intet behov for at eje Grønland begrundet med sikkerhed, for det må så medføre øget overvågning fra USA’s side, hvilket man i forvejen kan gøre, når man allerede har ubegrænset adgang til Grønland. For Trump er kravet om ejerskab kun et skalkeskjul for noget helt andet.
For det første vil Trump gerne gå over i historien som den amerikanske præsident, der har formået at udvide USA’s territorium med godt to millioner kvadratkilometer, som er Grønlands samlede areal, hvilket vil svare til en øgning af hele USA’s areal med 20 pct. til i alt ca. 12 millioner kvadratkilometer.
For det andet er han kun interesseret i værdierne i Grønlands undergrund og kunne fordele disse enorme værdier til sine i forvejen multirige oligark-venner.
Grønlænderne vil ikke blive spurgt, og alle værdierne vil forsvinde for øjnene af dem, for de vil slet ikke få indflydelse på den enorme rovdrift, der så vil finde sted.
Mere dansk forsvar er på vej til Grønland, og der er planlagt mange milliarder kroner til Arktis, bl.a. bygning af nye skibe, men de vil først være klar om ca. 10 år. Spørgsmålet er, om det er nok for Trump, hvilket jeg ikke tror, men annekterer han Grønland, vil det betyde Natos endeligt, for Grønland er også et Nato-land, og Europa vil dermed stå uden en forsvarsalliance.
Hvis USA annekterer Grønland og gør det til en del af USA, hvilket må siges at være en krigerisk handling, må man formode, at Trump har slettet sig selv af kandidatlisten til Nobels Fredspris, medmindre at den leflende sleskhed, som vi har set ramme alverdens stats- og regeringschefer i forhold til præsidenten, også har fundet vej til Nobelkomitéen, for så vil al respekt for denne fornemme pris falde til jorden med et brag.