Lige nu er Trumps USA ikke noget, vi kan stole på

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det hedder atter og atter, at USA (den kære ”Uncle Sam”) er EU’s – og derfor Europas – eneste pålidelige forbundsfælle, der har stået ved vor side og beskyttet os i mere end 80 år. Det udtales som et mantra af samtlige europæiske toppolitikere, og der handles herefter.

Påstanden har nok haft sin rigtighed tidligere, men i dag er det blevet en sutteklud for dovne og ansvarsløse politikere over hele Europa.

Som den mere eller mindre erklærede åndsfælle Putin i Rusland tegner Trump sig i USA som en direkte fjende af EU som organisation, som derfor bør opløses.

Kunne en ædruelig europæer mon finde på at sige, at USA skal opløses? Han holder sig ikke tilbage fra at rådgive os om, hvordan vi bør opføre os. Næsten dagligt lægges nye lag til fortællingen om, at USA er i gang med at forandre verden.

På blot en uge har flere nyheder toppet dagsordenen og står hver for sig som vidnesbyrd om, hvor omvæltende en forandring verden befinder sig i, efter at Donald Trump for mindre end et år siden rykkede ind i Det Hvide Hus: På et nyligt krisemøde i Europa havde ingen tiltro til Trumps fredsforhandlere om Ukraine. Man frygtede, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kunne blive tvunget til at sælge sig selv og landet for en fredsaftale på russiske betingelser: »Vi kan ikke efterlade Volodymyr alene med de drenge,« sagde Finlands præsident, Alexander Stubb.

At USA er en dybt upålidelig forbundsfælle, fremgår af mange andre og ganske nye kilder.

I denne måned offentliggjorde Det Hvide Hus USA’s nye sikkerhedsstrategi. Her står det klart, at USA vil ændre Europa, som i amerikansk optik er alt for optaget af Rusland og krigen i Ukraine, og Trump hånede Europa og kaldte i et interview med Politico vore ledere for svage: »De aner ikke, hvad de vil. Europa ved ikke, hvad det vil,« lød det fra Donald Trump.

Samme dag skrev mediet Defense One, at det har set den plan, som skal føre den nationale sikkerhedsstrategi ud i livet: USA skal bevidst arbejde på at forandre Europa, som i amerikansk optik er blevet for slapt og for eftergivende over for migranter.

Det skal ske ved, at USA samarbejder med ligesindede lande, Østrig, Ungarn, Italien og Polen, og i øvrigt støtte nationalkonservative EU-skeptiske partier, bevægelser og intellektuelle og kulturelle personligheder, som både er pro-amerikanske og vil fremme traditionelle værdier. Etablerede fora i verden udfordres ved at danne en helt ny klub af verdens mægtigste lande, som skal bestå af stormagterne USA, Kina, Rusland, Indien og Japan. Ikke EU.

Forleden fremlagde Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) sin nye trusselsvurdering: For første gang optræder USA nu som en trussel. »USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere«, står der i Udsyn 25, der beskriver ydre vilkår for Danmarks sikkerhed. Behøver jeg at nævne Trumps trussel om med magt at overtage Grønland?

USA’s problemer spænder fra økonomiske udfordringer som den voksende statsgæld og store budgetunderskud, sociale spændinger, politisk polarisering samt spørgsmål om landets internationale rolle til praktiske udfordringer som naturkatastrofer (hedebølger, vulkaner, storme) og øget vold og kriminalitet, der skaber utryghed.

Svaret må vist være et rungende nej – og vi kan da også stille spørgsmålet: Er USA så den rette forsvarsmæssige forbundsfælle?

Også her er svaret efter min mening et nej. De siger jo selv derovre, at vi må klare os selv i Europa, og truer os ligefrem med militærmagt i Grønland. Hvad så? Ja, Europa er alene hjemme, så det eneste an- og forsvarlige må være et suverænt europæisk forsvarsforbund, løsrevet fra det USA-dominerede Nato.