Kommerciel succes er forudsætningen for stærke medier

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en tid med stigende misinformation, hvor to af fem unge i Europa ugentligt oplever at blive udsat for falske nyheder, er stærke, uafhængige medier vigtigere end nogensinde.

Som de europæiske kultur- og medieministre for nylig understregede i en fælles erklæring, er troværdige medier afgørende for at forsvare demokratiet og fastholde vores fælles værdier i en globaliseret digital verden.

Et annoncemarked under pres, ændrede medievaner og en rivende global teknologisk udvikling betyder, at medierne står over for et betydeligt pres for at udvikle sig og innovere. Samtidig trækker øget regulering værdifulde ressourcer ud af medierne. Ressourcer, der ellers skulle være investeret i vækst og innovation.

Medierne er en væsentlig del af vores demokratiske infrastruktur både i forhold til at sikre en oplyst debat og i forhold til at understøtte vores kultur og kulturelle værdier. For at medierne fortsat kan informere borgerne, fremme debatten og holde magthavere ansvarlige, skal EU skabe rammer, der giver dem mulighed for kommerciel succes. Det kræver fair konkurrence, mindre bureaukrati og fælles europæiske spilleregler for eksempelvis ophavsret og AI, så medierne kan fokusere på deres kerneopgave: at levere troværdig journalistik og formidle kultur og værdier.

Derfor er det afgørende vigtigt, at vi på europæisk niveau styrker medierne og sikrer, at de fortsat kan være demokratiets hjørnesten i et digitalt Europa.

Det er positivt, at EU gennem fælleserklæringen og initiativer som Det Europæiske Demokratiskjold sætter fokus på mediernes centrale rolle. Samtidig er det bekymrende, at medierne pålægges store administrative byrder, som tager ressourcer fra deres kerneopgaver.

Et eksempel er forordningen om politiske reklamer, der trådte i kraft i oktober. Vi bakker op om intentionen om gennemsigtighed, men reglerne er så komplekse, at flere medier har opgivet at bringe politiske reklamer. Ifølge en undersøgelse fra PwC kommer en tredjedel af mediernes indtægter fra annoncer, og restriktioner kan derfor få store konsekvenser for et presset mediemarked.

Reglerne skal forenkles, så den afspejler mediebranchens virkelighed. Samtidig bør eksisterende EU-regler, der påvirker sektoren, gennemgås for at fjerne forældede krav og unødige byrder og skabe tidssvarende rammer.

AI giver nye muligheder for medierne – fra indholdsskabelse og personalisering til øget effektivitet. Men det stiller samtidig øgede krav til, hvordan vi sikrer ophavsretten. Ophavsretten er en hjørnesten i vores kulturelle og mediemæssige økosystem, og det er afgørende, at medierne og indholdsproducenterne effektivt kan beskytte deres indhold, så investeringer i nyt kvalitetsindhold fortsat kan betale sig. Samtidig skal vi sikre ansvarlig og transparent brug af data med respekt for ophavsretten.

Derfor foreslår vi som led i en bredere indsats, at der på europæisk niveau bliver nedsat en ekspertgruppe, der kan rådgive Europa-Kommissionen om, hvordan vi sikrer en ansvarlig teknologisk udvikling, hvor vi både styrker og fremmer innovationen i Europa og sikrer en effektiv beskyttelse af ophavsretten.

Frie kommercielle medier er et af vores stærkeste våben mod misinformation, men de er også samfundets moderne forsamlingshus, hvor borgere mødes, diskuterer og udfordrer hinanden. Uafhængige og stærke medier er afgørende for et robust demokrati. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer medierne de nødvendige rammer, som gør, at de er i stand til at udfylde denne rolle.