Vi graver alle de elledninger ned, vi kan – heldigvis

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark er vi i fuld gang med en grøn omstilling, der betyder farvel til fossile brændsler og goddag til masser af grøn strøm. Det skifte kan kun lade sig gøre, hvis vi gennemfører nogle enorme anlægsprojekter, og den nye infrastruktur kan ses i landskabet.

Der er simpelthen ikke nogen vej udenom, og jeg er da ked af, hvis nogen har fået en anden opfattelse. Hvis man vil have grøn omstilling og energiuafhængighed, så følger der en ny udsigt med. Man kan ikke lave en omelet uden at knække nogle æg. Det skal vi politikere være smerteligt bevidste om, og vi skal gøre alt, vi kan, for at tage hensyn til naboer, beskyttet natur og meget andet.

Vi har for længe siden besluttet politisk, at så lange strækninger som muligt af vores største højspændingsforbindelser lægges i jorden, men vi bliver også nødt til at sørge for, at danskerne kan regne med, at der er el i kontakten. Det kræver højspændingsmaster over jorden.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten 13/11 fremfører tre regional- og lokalpolitikere et ønske om, at der skal trædes på bremsen i forhold til bygningen af nye elmaster.

Selvom jeg forstår frustrationen over den nye udsigt, må jeg desværre også påpege, at hele indlægget hviler på en misforståelse. Forfatterne antager, at vi blot kan vælge at grave alle kablerne ned, men der er en række grunde til, at det ikke er muligt. Først og fremmest handler det om forsyningssikkerhed.

Jo flere elkabler, der lægges i jorden, jo større bliver risikoen for, at der sker fejl i elnettet, som kan føre til lange og dyre strømafbrydelser. Når der sker nedbrud, er det samtidig væsentligt hurtigere at reparere ledninger i luften end kabler i jorden.

Og inden nogen tænker: ”Herregud, fryseren klarer sig nok et par minutter uden strøm”, så lad mig gøre det klart, hvad vi risikerer.

Vi taler ikke om minutter, men potentielt timer og dage, hvis der sker større nedbrud i vores elnet. Vi taler om hele landsdele, der kan blive berørt. Vi taler om tusindvis af elektriske apparater, der potentielt kan blive ødelagt. En stabil elforsyning er fuldstændig afgørende for, at vi alle sammen kan have en hverdag, der hænger sammen.

Jeg er dog helt med på, at vi skal grave så meget ned som muligt af vores største højspændingsforbindelser, og det samme gælder for den brede kreds af partier, der har været med til at vedtage muligheden for at lave de såkaldte ”netfremskyndelsesområder”. Vi har skrevet det ind i aftalen.

Hvor stor en andel der rent faktisk kan graves ned, afhænger af, hvad der er teknisk forsvarligt for elforsyningssikkerheden. Lad os sige, der er behov for en ny forbindelse på 40 km. Hvis den faglige vurdering er, at 10 km kan graves ned, skal man jo have for øje, at der kan være mange afvejninger i, hvor de 10 km skal placeres. Derfor er det godt at have en lokal dialog om linjeføringen og placeringen af kabelstrækninger.

I de omtalte projekter har Energinet indsamlet input fra borgere og lokalsamfund og er nu ved at se på, om der findes løsninger med færre gener.

Men det er ikke muligt at gennemføre så store projekter, uden at det vil påvirke nogen. Vælger man at grave kabler ned et sted, vil det betyde luftledninger et andet sted.

Jeg tror ikke, der er nogen politikere i det her land, der har et ønske om at genere danskerne med store infrastrukturprojekter. Til gengæld ved jeg, at der er en bred kreds af Folketingets partier, som bakker op om den grønne omstilling – vel vidende at man kommer til at kunne se den i landskabet.

Vi går ind i omstillingen med åbne øjne for både gevinster og konsekvenser, og vi står ved, at det er helt og aldeles nødvendigt at elektrificere Danmark. For ingen vil ønske sig at leve i et land, der siger farvel til kul, olie og gas uden at sætte noget andet i stedet.