Kære aktivist: Beskyt dine fjender, ellers er du med til at smadre demokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Verden og samfundet forandrer sig, og heldigvis for det. Mange forandringer er sket på baggrund af aktivisme. Historien har tusinde gange vist, at aktivisme rent faktisk kan ændre verden til det bedre.

Det er set under borgerrettighedskampene i USA, hvor frontfigurer som Martin Luther King Jr. og Rosa Parks fik ændret det amerikanske samfund. Det er ligeledes set ved anti-Vietnamkrigs-demonstrationer, anti-apartheid i Sydafrika, kampen for kvinders rettigheder verden over, og listen kunne fortsætte.

Fælles for alle disse samfundsændringer er, at personer og grupper har kæmpet en hård kamp for at gøre verden til et bedre sted ud fra egne overbevisninger.

Det samme ser vi i dag med klimaaktivister, Black Lives Matter og Gaza-protesterne. Fælles for datidens og nutidens aktivister er deres store engagement for en aktuel sag og deres store ønske om forandring. Det er og bliver enormt beundringsværdigt.

Der synes bare at være en stor forskel på datidens politiske og aktivistiske kampe og nutidens – nemlig metoderne. I dag kæmper aktivister anderledes end tidligere. Flere og flere laver selvstændige indgreb, limer sig fast til motorveje, blokerer gader og lufthavne, begår hærværk mod slagterbutikker, forsøger at køre Inger Støjberg ind i autoværnet og laver riots under protester.

Senest er en ung amerikansk debattør blevet skudt under en politisk debat på et universitet i Utah. Fælles for alle disse aktioner er, at de er politisk motiverede og begået ud fra den overbevisning, at målet helliger midlet. Derfor bringes de grundlæggende demokratiske principper i fare.

Som aktivist bør man derfor lære af historien. Hvem er de store aktivistiske legender, vi lærer om i skolen? Nelson Mandela, Martin Luther King Jr., Rosa Parks, Gloria Steinem – og listen kunne igen fortsætte.

Fælles for ovennævnte var en fredelig tilgang, hvor det centrale omdrejningspunkt var kærligheden.

Da Martin Luther King Jr. i 1956 fik bombet sit hus, mens hans kone og lille datter var i huset, mødte hans støtter op voldsparate og klar til at kæmpe mod de hvide, som stod bag. Martin Luther King Jr. kom ud på verandaen og bad folk gå hjem fredeligt.

Hvorfor? Fordi han troede på, at man skulle møde vold med ikke-vold og kærlighed. Han troede på, at den sag, han kæmpede for, ville blive undermineret, hvis de greb til vold. Det er heller ikke overraskende, at et af de mest berømte citater fra hans mund er: »Kærlighed er den eneste kraft, der kan forvandle en fjende til en ven.«

Det samme gælder for vores tids nok største feministiske forkæmper, amerikanske Gloria Steinem, der aldrig i sit virke har været mandehader, bitter eller lignende.

Hun mente i stedet: »En feminist er enhver, der anerkender ligheden og den fulde menneskelighed hos kvinder og mænd.« Nelson Mandela gik heller ikke ind for et sort overherredømme i Sydafrika – for så var han jo ikke bedre end dem, han kæmpede imod. Han viste i sandhed, at forsoning frem for hævn er den sande vej, og efter apartheid fik han hele verdenssamfundets støtte og beundring.

Så kære aktivist, husk det i din og jeres kamp: Beskyt de demokratiske værdier i samfundet, og respekter dine fjender – for ellers vil de aldrig respektere dig. Kæmp for en fredelig dialog. Verden er aldrig blevet forandret ved at råbe i et ekkokammer. Og husk på: Kun de aktivister, der valgte fred frem for vold, vil blive husket, når fremtidens historiebøger skrives.