Kollektivister bliver lettere fanatikere
De kollektivistiske kræfter har hang til at dunke mennesker, der tænker anderledes, oven i hovedet, fordi de er "forkerte" – efter kollektivisternes mening.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I forbindelse med mordet på Charlie Kirk er Trump blevet kritiseret for at kritisere den radikale venstrefløj for at støtte politisk vold, fordi det skaber splittelse. Kritikken er absurd. Den store forskel er ikke, om folk er højre- eller venstreorienterede, men om de er kollektivistiske eller individualister. At der er flere intolerante over for andre meninger på venstrefløjen end på højrefløjen, skyldes, at folk på højrefløjen oftere er individualister. På venstrefløjen finder man derimod oftere kollektivister. For en kollektivist er en individualist en eksistentiel trussel. Individualisten sætter hele samfundets ve og vel på spil med sin egoisme. Vi skal alle dø af klimaændringer, fordi du absolut vil spise kød. Derfor er det i orden for en kollektivist at cancel individualister og det, der er værre!
Nu er det selvfølgelig ikke en forbrydelse ikke at ville have noget at gøre med anderledes tænkende. I en verden med sociale medier accelereres effekten imidlertid, fordi den personlige kontakt formindskes. Når fanatikere så får det indtryk, at det er i fællesskabets interesse at rydde modstandere af vejen, så er det, at det går galt.