Er Udlændingenævnet kompetent nok til at varetage sin opgave?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Farzaneh Bagheri-sagen ville have haft en meget ulykkelig udgang, havde det ikke været for JP’s uddybende journalistik, hvorefter en beslutning af Udlændingenævnet omgøres til det, den burde have været i første omgang.

Selvfølgelig skal Farzaneh Bagheri have opholds- og arbejdstilladelse. Alt andet ville have været ufornuftigt, ulogisk og i direkte modstrid med de udmeldinger, vi har oplyst de udenlandske ansøgere om, inden de ankom til Danmark. Siger man A, må man også sige B – har vi lovet ansøgerne, at der venter et job, hvis de opfylder vores krav til uddannelse og sprogfærdigheder – ja, så skal Udlændingenævnet også efterleve det i sine beslutninger.

Det er ikke, fordi de ikke har haft tid eller manglende muligheder for at indhente supplerende informationer. Den dokumentation på, at Farzaneh Bagheri er tilbudt fastansættelse efter endt evalueringsforløb og autorisation, har jurist Mohammad Mroue, som er faglig leder hos Aarhus Retshjælp, sendt til nævnet på familiens vegne og samtidig anmodet om at få familiens udrejsefrist udsat til efter den 1. oktober 2025.

Nævnet har haft rig mulighed for at træffe den eneste rigtige beslutning, uden at den i hast skulle træffe en forkert afgørelse, som så efterfølgende alligevel skulle omgøres, fordi »der er kommet nye oplysninger og dokumentation i sagen«.

Undskyld mig udtrykket, men det er bullshit. Nævnet har haft rigelig adgang til informationer, og man ved, hvor man kunne indhente disse informationer, nemlig hos arbejdsgiveren, cheflæge Pernille Cedergreen fra Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital samt hos Styrelsen for Patientsikkerhed og jurist Mohammad Mroue.

Sagen er essentiel, fordi den viser, at myndighedsfejl ikke kommer sagens kerneperson til gode, medmindre journalister udfører det arbejde, som nævnet burde have udført af sig selv inden offentliggørelsen af afgørelsen.

Tilsvarende myndighedssvigt ses også, hvor myndighedsforårsagede forældelsesfrister ofte forhindrer voldsramte i at opnå retfærdighed i retssalene, blot fordi myndighederne (læs: politiet) ikke selv afsøger tilstrækkelig bevisførelse inden for forældelsesfristen.

En lovændring er påkrævet for at sikre borgernes retssikkerhed, når overskridelse af forældelsesfrister er forårsaget af offentlig myndighed, og dette gælder også Udlændingenævnet.