Skal vi acceptere, at syge mennesker diskrimineres?
Fordi jeg har osteoporose, vil mit forsikringsselskab ikke betale. Hvis de sagde nej pga. mit køn, ville det være ulovligt. Hvorfor er det så ikke ulovligt, bare fordi man har en sygdom?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sidste år var jeg ude for en faldulykke, som medførte, at jeg brækkede en lændehvirvel.
Mit forsikringsselskab anerkendte ulykken, men jeg kan ikke få erstatning.
Begrundelsen er, at der står »osteoporose« i min journal, og selskabet mener, at det er sygdommen og ikke ulykken, der har forårsaget skaden og de mén, jeg har fået.
Det sker, til trods for at jeg ved tegning af forsikringen oplyste om diagnosen og fik at vide, at det ikke havde betydning for, hvordan jeg var dækket.
Og til trods for at en speciallæge, bestilt og betalt af selskabet, har vurderet, at der er en årsagssammenhæng mellem ulykken og min nuværende tilstand.
Nu, hvor ulykken er sket, oplyser skadesbehandleren, at jeg burde have tilkøbt en særforsikring for personer med sygdom, men selv hvis jeg havde vidst det og dermed selvfølgelig havde tilkøbt den forsikring, ville jeg maksimalt være dækket 50 pct.
Samtidig bliver jeg oplyst om, at jeg har bevisbyrden, og jeg skal kunne dokumentere, at det er ulykken, der har forårsaget skaden og dermed de mén, jeg har fået.
Min sag giver anledning til at rejse et principielt spørgsmål: Er det rimeligt, at mennesker med en fysisk sygdom ikke kan være forsikret på lige vilkår med andre?
Ifølge Osteoporoseforeningen lever 150.000 mennesker i Danmark med diagnosen osteoporose, og yderligere ca. 500.000 har sygdommen uden at vide det.
Hvis samme diskrimination havde fundet sted på baggrund af f.eks. køn, etnicitet eller religion, havde det ikke været lovligt.
Her er det også væsentligt at forholde sig til, at nogle mennesker måske vil fravælge undersøgelse og dermed behandling, hvis de ved, at diagnosen kan medføre, at de ikke længere kan være forsikret. Det er dybt problematisk.
Den måde, forsikringsselskaberne behandler deres kunder på, er hverken rimelig eller gennemsigtig.
Og der bør blive sat fokus på, hvordan mennesker med en diagnose kan sikres de samme vilkår som de mennesker, forsikringsselskabet betegner som »sunde og raske«.
Det handler ikke om mig eller om en sygdom. Det handler om ligebehandling, tillid og tryghed.