Stop vanvidsbilisterne med klogere regler og præventive værktøjer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I 2021 blev der med bred enighed indført skærpede regler mod vanvidskørsel. Vi bakker fuldt ud op om, at vanvidsbilister skal stoppes – men det er på høje tid at se på, om reglerne har haft utilsigtede konsekvenser.

I dag kan en leaset eller udlejet bil konfiskeres allerede ved førstegangstilfælde af vanvidskørsel – uanset om ejeren, f.eks. en udlejningsvirksomhed, et leasingselskab eller en bilforhandler, har handlet fuldt ud i god tro. Dermed straffes ikke kun vanvidsbilisten – men også en virksomhed, der i værste fald kan miste et vigtigt arbejdsredskab uden at have gjort noget forkert.

Her fire år efter reglerne blev indført, er det tid til at se på, om de skal justeres.

Det var faktisk et politisk ønske, da de blev indført – netop fordi man var opmærksom på, at konsekvenserne kunne være vidtrækkende for udlejningsbranchen, bilforhandlere og leasingselskaber.

Branchen er på ingen måde interesseret i, at biler ender hos vanvidsbilister. Vi gør allerede meget for at undgå det. Men vi har brug for bedre værktøjer til at sikre, at vanvidsbilister ikke får nøglerne i hånden i første omgang. Desværre viser en nylig opgørelse fra Rigspolitiet, at der trods den skærpede indsats ikke kan ses en reel effekt på antallet af sigtelser. Det peger på, at der er behov for at gøre mere – både for at stoppe vanvidsbilisterne og for at beskytte uskyldige virksomheder.

Derfor har vi sendt en opfordring til justitsministeren og transportministeren: Sæt gang i en grundig evaluering. Få klarlagt, hvor mange køretøjer der er blevet konfiskeret, hvilke konsekvenser det har haft for virksomhederne – og hvordan vi kan stramme indsatsen mod vanvidsbilister, uden at det betyder, at vores medlemmer mister deres ejendom.

Vi peger på tre konkrete forslag: For det første skal retssikkerheden på plads. Reglerne bør tilpasses, så de spejler principperne i den nye lov om euforiserende stoffer: Konfiskation af en bil, der ikke ejes af gerningspersonen, bør kun kunne ske, hvis ejeren vidste eller burde vide, at bilen ville blive brugt til grov kriminalitet. For det andet skal branchen have de rette værktøjer. Vi mangler adgang til oplysninger, der gør det muligt at screene risikable kunder fra. Det kan f.eks. være at få adgang til den private straffeattest on-demand eller et simpelt register, hvor vi med kundens samtykke kan få at vide, om en person tidligere er dømt for vanvidskørsel eller har fået frakendt førerretten. For det tredje skal der være klare spilleregler for virksomhederne. Vi mangler en vejledning, så alle ved, hvordan man bedst muligt kan forebygge vanvidskørsel, og ved at følge den skal virksomheden kunne stole på ikke at miste bilen, hvis uheldet alligevel er ude.

Vi vil gerne tage ansvar – men vi kan ikke stå alene med det uden at have en chance for at forudse eller forhindre, at en bil ender i de forkerte hænder.

Så lad os få en evaluering af reglerne, så branchen får effektive værktøjer til at stoppe vanvidsbilisterne – uden at uskyldige virksomheder betaler prisen.