Glem ikke folkemordet i Europa for 30 år siden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Fredag den 30. juli markerer 30-året for folkemordet i Srebrenica, som fandt sted under borgerkrigen i Jugoslavien. I Europa. På få uger blev over 8.000 bosniere myrdet. En helt forfærdelig hændelse, som vi aldrig må glemme, men i stedet lære af.

I dag er det ukrainere, der bliver tilfældigt myrdet og tvunget på flugt fra det sted, de altid har boet. Det er forfærdeligt, og vi skal fra Danmark og EU’s side gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at Putin ikke lykkes med sin mission.

Folkemordet i Srebrenica foregik i juli 1995, da serbiske militser overmandede de styrker, der skulle passe på civilbefolkningen. Herefter blev mænd og drenge systematisk dræbt, fordi de var bosniske muslimer. Her i Europa. Der var borgerkrig i Jugoslavien, og allerværst var det i Bosnien-Hercegovina, hvor 100.000 døde, og flere millioner endte på flugt.

Jeg fatter stadig ikke, at det her har fundet sted i Europa i min levetid. Det, der skete dengang, var et folkemord. Bosniere blev dræbt, fordi de var muslimer. Kvinder blev voldtaget, og mange tusinder deporteret. Det er vigtigt at mindes de grusomme begivenheder.

Nutiden har imidlertid givet os europæere en ny anledning til at mindes, hvad der skete dengang. For der er igen krig i Europa. Og hvis Rusland vinder den krig, vil det ikke være utænkeligt med et folkemord på en endnu større skala. Hen over tre år er civile blevet slået ihjel, fordi de var ukrainere, og ukrainsk historie og kultur bliver forsøgt udvisket.

Vi skal stå op imod Putins krig, og vi skal gøre alt, der står i vores magt, for at Rusland taber, så Ukraine kan blive frit. Danmark er helt fremme, når det kommer til at støtte Ukraine, og jeg er stolt af vores regering og vores land. Vi er et af de lande, der giver allermest militær støtte til Ukraine. Kun tre lande har faktisk givet mere, USA, Storbritannien og Tyskland. Altså tre af verdens største økonomier.

Når der er krig i Europa, så rammer det os alle. Jeg tror, vi er mange, der kender bosniere, hvis familie flygtede til Danmark i 90’erne. Mennesker, der havde levet fredeligt med deres naboer, indtil en diktator begyndte at prædike had og udøve vold over for folk, der var lidt anderledes. Det skete dengang, og det sker i dag. Med store konsekvenser for os alle. Det skaber fattigdom, flygtningestrømme og død.

Vladimir Putin forsøger at knuse den ukrainske nation ved at gå efter mindesmærker, det ukrainske sprog og det ukrainske folk. Mest perverst er det, at det russiske regime fjerner ukrainske børn fra deres familier og deporterer dem til Rusland for at russificere dem.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi alle skulle lægge våbnene. Det har jeg kolleger i Europa-Parlamentet, der synes, vi skal. Men desværre fungerer krig anderledes. Folkemordet i Srebrenica fandt sted, fordi FN’s fredsbevarende styrke ikke havde nok våben. Det internationale samfund svigtede. Vi må ikke tillade det samme i Ukraine. At en mangel på våben gør det muligt for Vladimir Putin at invadere endnu mere land, systematisk straffe ukrainske civile og faktisk begå folkemord?

Falder Ukraine, ved vi ikke, hvilke andre lande Putin vil slette fra landkortet.

Jeg mindes i dag alle ofre for krig og folkemord og tænker særligt på Srebrenica og Bosnien-Hercegovina.