Vi må have at vide, hvor sårbare vi er
Vi mangler en samlet oversigt over beredskabets nødvendige opgaver for at kunne beskytte samfundet. Ellers famler vi i blinde.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En velfungerende nation har behov for et godt forsvar, et stabilt og modstandsdygtigt samfund samt gode alliancer.
Danmark arbejder intensivt for at reetablere et godt forsvar og gode alliancer. Beredskabet for at opretholde det, vi skal forsvare – nemlig et stabilt og modstandsdygtigt samfund – har derimod uhensigtsmæssigt ringe fremdrift og efterlader befolkningen, virksomheder og myndigheder i unødig usikkerhed. Se bl.a. TrygFondens seneste Tryghedsmåling 5/6.
Det er ikke nok, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i april udgiver et Nationalt Risikobillede 2025 med et antal trusler og risici – selv om vi har et sektoransvar i Danmark. Der mangler nemlig stadig en samlet oversigt over samfundets mange sårbarheder, og hvem der skal beskytte dem og i givet fald reetablere dem, samt en prioritering af samfundets sårbarheder i forskellige situationer med en tildeling af nødvendige ressourcer.
Der er derfor akut behov for at opdatere og udbygge National Sårbarhedsudredning fra 2004. Det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab, der desværre har uklare beføjelser, bør snarest iværksætte en analyse af samfundets mange og også nye sårbarheder i lyset af det aktuelle trusselsbillede og den omfattende teknologiske udvikling, herunder behovet for kontinuerligt cyberforsvar.
Denne nye analyse bør så i en ny beredskabsaftale danne grundlag for en sammenhængende fordeling af ansvar og ressourcer til beredskabsmyndigheder m.fl. til at beskytte og i givet fald reetablere samfundets mange sårbarheder i en prioriteringsrækkefølge.
Beredskabsministeriet skal naturligvis her træde i karakter med central og tværgående styring af landets samfundsmæssige beredskab og kunne indgå støtteaftaler med erhvervslivet m.fl. for at koordinere anvendelsen af landets samlede ressourcer. Lad os få et ordentligt beslutningsgrundlag for at kunne bevare et stabilt og modstandsdygtigt samfund – for det er vel dét, det hele handler om?