Vi skal ikke udvande det at være et trossamfund

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden kunne man i Jyllands-Posten læse Karin Liltorp fra Alternativet argumentere for, at Humanistisk Samfund bør anerkendes som trossamfund i Danmark. Jeg forstår ønsket om lige vilkår og anerkendelse for dem, der ikke tror på noget guddommeligt – det er helt legitimt. Men når vi taler om trossamfund, må vi fastholde en vigtig skelnen: Tro er tro. Og det, Humanistisk Samfund står for, er noget andet.

Trossamfund er fællesskaber, der samler sig om en tro på noget guddommeligt, åndeligt eller overnaturligt. Det er denne tro, der i dansk lovgivning berettiger en særlig anerkendelse – herunder retten til at foretage juridisk gyldige vielser og modtage økonomiske fordele som skattefradrag for gaver. Humanistisk Samfund bygger ikke på den form for tro. Tværtimod tager det udgangspunkt i et livssyn, der er baseret på rationalitet, sekularisme og humanistiske værdier – og tager klart afstand fra religion og gudstro.

Det er deres gode ret. Og det er en vigtig del af det mangfoldige Danmark, vi lever i. Men det gør dem ikke til et trossamfund. Og vi skal ikke begynde at omdefinere begrebet tro til også at inkludere organisationer, der netop er skabt som et alternativ til det religiøse.

Når Alternativet foreslår at anerkende Humanistisk Samfund som trossamfund, risikerer vi at udvande et klart defineret begreb og sløre sondringen mellem tro og livssyn. Det hjælper ikke ligestillingen – det gør bare begreberne meningsløse.

Danmark har en stærk tradition for både trosfrihed og frihed fra tro. Den balance skal vi holde fast i – også når det betyder, at ikke alle fællesskaber kan kalde sig trossamfund.