Vi skal turde have tillid til de unge – også i trafikken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forestil dig en ung lærling i Vestjylland. Hun står op før solopgang for at tage bussen og derefter toget og ender med en samlet transporttid på over halvanden time til erhvervsskolen. Det er virkeligheden for mange unge i Danmark. Og det er grunden til, at vi i SMVdanmark bakker op om, at 17-årige får lov til at køre bil, hvilket netop er blevet vedtaget i Folketinget.

Jeg forstår godt de bekymringer, kørelærere såsom Kai Kristensen fra Hjørring rejser. Han er bekymret for, at der kommer flere ulykker, og har som kørelærer øje for risici og det ansvar, det kræver at sidde bag rattet. Ja, der vil være farer. Ja, der kan ske ulykker. Det er én af konsekvenserne ved generelt at have biltrafik, og det kommer vi ikke udenom.

Vi er også nødt til at afveje dem mod den virkelighed, som unge mennesker i hele landet står i. Det her handler ikke om at tage chancer, men om at give ansvar til unge, der i forvejen tager ansvar hver dag – for deres uddannelse, deres arbejde og deres fremtid. Det kompromis, der nu ligger på bordet, er langtfra perfekt, men det kan gøre en konkret forskel for mange.

En analyse, vi har lavet i SMVdanmark, viser, at unge i gennemsnit har halvanden gang længere rejsetid til erhvervsskole end til gymnasiet. Den fjerdedel, der har længst, bruger over 70 minutter hver vej. Det øger risikoen for frafald markant. Undervisningsministeriets egne tal dokumenterer det: Jo længere der er til skolen, desto større risiko for at falde fra.

Hvis vi mener det alvorligt, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, må vi også fjerne de praktiske barrierer. I mange landdistrikter kører bussen ikke og slet ikke, når man møder ind på byggepladsen kl. 6.30. Derfor giver det mening, at 17-årige kan få lov til at køre selv i hele landet i det tidsrum, hvor de skal til og fra arbejde, læreplads, skole og fritidsaktiviteter.

En af vores smedevirksomheder fra Nykøbing Mors havde for eksempel en lærling, der hver dag måtte blive kørt af sin mor til og fra lærepladsen. Simpelthen fordi der ikke var nogen offentlig transport. Her gør muligheden for tidligere kørekort en kæmpe forskel for både familien og ikke mindst lærlingen selv, der kan blive mere selvstændig og myndig.

Det er nemt at have holdninger til, at forslaget vil føre til flere ulykker. Men bevisbyrden må ligge hos dem, der vil skyde forslaget ned. Erfaringer fra Storbritannien viser nemlig, at unge med tidligere kørekort ikke nødvendigvis er farligere. I Storbritannien har man tilladt kørsel uden ledsager fra 17 år. Der er ikke spærretider, og promillegrænsen er endda højere end i Danmark. Alligevel har de ikke flere trafikdræbte end os.

Herhjemme foreslås det, at unge med nyt kørekort de første år får en de facto nultolerance med en promillegrænse på 0,2. Det er ansvarligt. Vi rammer en af de tre store dræbere i trafikken, nemlig spritkørsel. Så selvom det kan virke som en lempelse, tager forslaget fat om en af de største risikofaktorer på vejene.

Det er fair at diskutere, om grænsen kl. 20 er for tidlig. Mange lærlinge har først fri kl. 21. Men løsningen er ikke at skrotte ordningen. Det er at justere den.

Virkeligheden er, at det her handler om unge, der vil noget med deres liv, og som bliver begrænset af noget så basalt som transport.