Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Danmark beskatter litteraturen som luksus. Det er et fantastisk problem – også for vores børn og for demokratiet

Momsen på bøger afholder danskerne fra at købe bøger. Derfor bør kulturministeren fjerne momsen fra bøgerne, så vi kan læse endnu mere, også i fremtiden.

Thomas RydahlForfatter, Kgs. Lyngby

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden var det Verdens Bogdag, og vi fejrede bogens muligheder, bogens fantasi, bogens uforlignelige evne til at bringe verden ud til mennesker, ung og gammel, høj og lav. I næsten 600 år har bogen vist os nye sider af mennesket, samfundet og verden – og forenet os om stærke fortællinger, nye indsigter og gode idéer. Og endda også et par dårlige idéer.