Fej for egen dør først, Torsten Schack
Minister er ikke selv for hurtig til at være beredt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ministeren for prepping – Torsten Schack Pedersen – skoser befolkningen for ikke at agere hurtigt nok på hans forslag, grænsende til krav, om prepping. Spøjst nok, at samme minister har så travlt med at stille krav til os, når vi erindrer, hvor længe samme minister var om ikke blot at få indrettet sit ministerium, men også at få et telefonnummer til ministeriet – der gik adskillige uger. Så han må da vide, at ting tager tid.