Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Betal selv, Søren Gade

Forslag om psykologhjælp til vragede mf'ere er privilegieblindhed.

Jonas Schmidt, førtidspensionist, Brobyværk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folketingets formand, Søren Gade (V), mener, at Folketinget skal tilbyde gratis psykologhjælp til folketingspolitikere, der ikke bliver genvalgt. Forslaget er ikke bare dumt, det er direkte privilegieblindt. Det er aldrig sjovt at miste sit arbejde, men det er ikke en unik oplevelse for folkevalgte; det er ikke sjovt for nogen! Folketingspolitikere får ovenikøbet store eftervederlag. For de penge burde de sagtens selv kunne investere i en psykolog, hvis de har et udtalt behov for at græde snot hos en professionel.