Fåreavlere skal behandles ordentligt
Hvis der på sigt skal være plads og forståelse for ulven i Jylland, skal reglerne for ulve og ulvehegn laves om.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I en artikel i JP 10/4 om en fåreavler i Varde afdækkes de rigide statslige krav, der stilles til ulvehegn. Det er åbenbart meget vigtigt for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen og de velmenende ulveelskende biologer i de store byer, at ulve skal kunne færdes frit i jyske skove og byer. Derfor sørger staten med nidkærhed for, at ulvehegn bliver underkendt efter angreb, så problemulve ikke kan blive skudt.
Samtidig er de åbenbart ligeglade med den frygt og vrede over for ulven, som ulmer i mange jyske områder. Biologerne gentager deres mantra om, at ulve ikke er farlige for mennesker, og ignorer totalt den reelle oplevede frygt og fåreavlernes frustrationer og økonomiske tab.
Hvis der på sigt skal være plads og forståelse for ulven i Jylland, så skal reglerne for ulve og ulvehegn laves om.
Det burde som udgangspunkt ikke være en udgift for en fåreavler at få opsat et ulvehegn. Ekstraudgift mellem opsættelse af ulvehegn og almindeligt hegn burde betales 100 pct. af staten, og ulvehegnet skal efter opsættelse kunne få et gratis eftersyn og efterfølgende godkendelse. Godkendelsen kunne være gældende i en rimelig periode, f.eks. to år, hvorefter hegnet igen kunne blive gratis efterset. Hvis der kom ulveangreb bag et godkendt ulvehegn, så skulle der straks være fuld erstatning og krav om, at problemulven blev skudt.
Kun på den måde bliver fåreavlerne taget alvorligt, og der kan blive forståelse for, at ulven breder sig i Jylland.