Her er tre bud på et klart dansk modsvar til Trump

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Trump-administrationens aggressive udtalelser og folkeretsstridige trusler mod Grønland og Danmark er uden sidestykke. Til at starte med holdt regeringen lav profil, var fodslæbende og yderst spag. Andre måtte gå i spidsen for at formulere et dansk modsvar til præsident Donald Trumps trusler mod Grønland.

Fra folkelig boykot af amerikanske varer via støttedemonstrationer for Grønland til krav om lukning af det amerikanske konsulat i Nuuk samt en udtalt folkelig modstand, hvor to tredjedele af dem, der har taget stilling i Jyllands-Postens meningsmåling den 28. marts, erklærede sig imod den dansk-amerikanske baseaftale, mens tilhængerne kun kunne mønstre en tredjedel.

Først under besøget i Grønland blev statsminister Mette Frederiksen klar i spyttet, da hun med udgangspunkt i folkeretten pædagogisk belærte amerikanerne: »Landegrænser, staternes suverænitet, territoriernes integritet. Det er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed.«

Vicepræsident Vances reaktion kom hurtigt og viser, at USA ikke har opgivet Trumps planer om en annektering af Grønland.

Derfor er det vigtigt, at den danske regering nu konkret udmønter statsministerens principielle kritik. Først og fremmest bør regeringen huske, hvad Trump startede sit felttog mod Grønland og Danmark med.

I et opslag lillejuleaften 2024 – allerede før sin tiltræden – meddelte Trump, at han havde udpeget forretningsmanden og tidligere ambassadør i Sverige Ken Howery til ny amerikansk ambassadør i Danmark.

Udnævnelsen skete med ordene: »Ken vil gøre et vidunderligt stykke arbejde med at repræsentere USA’s interesser«, som præciseredes til »ejerskab og kontrol over Grønland«.

Trump udelukker fortsat ikke brug af økonomisk eller militær tvang for at sikre, at Grønland bliver en del af USA.

Nu afventer udnævnelsen Senatets godkendelse. Men det vurderes blot at være en formalitet. Derpå fremsender USA udnævnelsen til den danske udenrigsministers godkendelse.

Men med et sådant kommissorium og Trumps trusler om tvang og senest told på danske varer bør Lars Løkke Rasmussen afvise at godkende udnævnelsen eller i det mindste kræve en ændret opgavebeskrivelse for ambassadøren. Et modsvar, der tillige både er diplomatisk korrekt, og som ikke kan misforstås.

For det andet bør regeringen udskyde den snarlige folketingsbehandling af aftalen om amerikanske baser i Jylland. På baggrund af Jyllands-Postens dygtige graverjournalistik har debatten rejst flere spørgsmål, end den har besvaret.

Aftalens uopsigelighed i 10 år, uklarhed om jurisdiktionen vil være dansk eller amerikansk, om suverænitetsafgivelsen er i overensstemmelse med den danske grundlov og den manglende danske adgang til inspektion af baserne for våben eller ulovlige klyngebomber samt baserne som oplagte bombemål har skabt en folkelig modstand i skarp kontrast til det, der tegner til at blive et flertal i Folketinget for baseaftalen.

En udskydelse af baseaftalen er derfor yderst velbegrundet og vil muliggøre en afklaring af de mange ubesvarede spørgsmål. Det vil være et fornuftigt dansk modsvar mod Trumps aktuelle udenrigspolitik.

For det tredje bør Danmark bruge sædet i FN’s Sikkerhedsråd til at skabe opbakning om Grønland, men også støtte andre af de lande, som har mærket Trumps skærpelse af det amerikanske hegemoni, for eksempel Panama, Mexico og Canada.

Derved kan Danmark bidrage til, at folkeretten og internationale konventioner bliver grundpiller i den internationale retsorden, som med Trump-administrationen for alvor er kommet under et alvorligt internationalt pres.