Selvfølgelig forsøgte Danmark ikke at udslette den grønlandske befolkning. Derfor er anklagerne om folkedrab groteske

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Landsstyreformand i Grønland Mùte B. Egede anklagede i ”Deadline” 12/12 2024 Danmark for folkedrab.

Det er en hård anklage, som (heldigvis) ikke er daglig kost. Men beskyldningerne er så grove, at vi skylder os selv og omverdenen at få frem i lyset, hvad anklagerne drejer sig om. Og om der er hold i dem i stedet for blot at bagatellisere anklagerne.

Folkedrab er et veldefineret begreb, som blev indført med FN’s folkedrabskonvention fra 1948 og tjente det umiddelbare formål, at verden aldrig mere at skulle opleve et holocaust.

Af konventionens artikel 2 fremgår, at folkedrab er handlinger, der udføres for at tilintetgøre en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe, herunder eksempelvis forholdsregler, der forhindrer fødsler inden for gruppen.

Den såkaldte spiralkampagne, hvor 4.500 grønlandske piger og kvinder (halvdelen af de fødedygtige kvinder i Grønland) i perioden 1966-1970 (som prævention og altså ikke som et irreversibelt indgreb) fik lagt spiral op, var efter landsstyreformandens opfattelse et folkedrab.

Den danske regering og Naalakkersuisut (Landsstyret) undersøger aktuelt forløbet, og resultatet forventes at foreligge i løbet af indeværende år. Afgørende er, om spiralen blev lagt op uden samtykke, idet der i så fald naturligvis er tale om et uacceptabelt overgreb.

Man kan undre sig over, at landsstyreformanden føler sig kaldet til den voldsomme retorik, når en undersøgelse af forløbet er igangsat, og hvor ingen endnu kender resultatet. Men mens vi venter, kan det måske være nyttigt at fæstne sig ved et par beretninger fra de potentielle “folkedræbere”.

Tom Høyem, der var den sidste grønlandsminister, før embedet blev nedlagt, er vred og har bedt landsstyreformanden om at tilbagekalde sin beskyldning, men uden reaktion. Som grønlandsminister besøgte han samtlige hospitaler i Grønland og har ifølge udtalelser til Berlingske aldrig hørt kritik om opsatte spiraler.

Prævention med spiral var det store samtaleemne på hospitaler og i skoler, og et stort antal kvinder tog imod tilbuddet som en udvej fra en håbløs virkelighed, fordi befolkningseksplosionen var ude af kontrol.

Inge Lynge, der etablerede psykiatrien i Grønland, skrev disputats om psykiske og sociale problemer forårsaget af moderniseringen i Grønland og arbejdede som overlæge i årtier i Grønland. Hun fortæller til Weekendavisen, at hun aldrig har hørt om kvinder, der uden samtykke fik lagt en spiral op.

I disse år skete en eksplosion i antallet af fødsler, og samtidig overlevede de nyfødte i langt højere grad, fordi der var indført et dygtigt sundhedsvæsen.

Da udviklingen havde ændret samfundet, så man ikke længere levede i storfamilier, hvor andre kvinder hjalp med at passe børnene, førte det til mange forsømte børn.

»Det var en frygtelig situation for kvinder, der var enlige og derfor selv måtte ud og tjene penge. En ung mor med en næsten nyfødt søn fik arbejde på en fiskefabrik langt fra sin bygd, men der var ingen børneinstitution, så hun gik hjem i pausen og ammede ham, og resten af tiden lå han helt alene. Spiralprogrammet var et hensyn til børnene, som begyndte at gå for lud og koldt vand, fordi mange mødre ikke kunne tage sig af dem. Over halvdelen af den grønlandske befolkning var nu under 15 år,« siger Inge Lynge i avisen.

Spiralkampagnen har utvivlsomt ført til, at der i dag er færre grønlændere, end der ellers ville have været. Men – som landsstyreformanden – at kalde det et folkedrab, som i givet fald skulle være et udtryk for, at den danske stat som formål ønskede at forhindre den grønlandske befolkning i at reproducere, er en uforskammet og grotesk anklage og samtidig en hån mod de befolkningsgrupper på kloden, der faktisk er blevet ramt af folkedrab.