Biskopper til danske politikere: Brug Danmarks plads i FN’s Sikkerhedsråd til at kæmpe for international orden og respekt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med glæde og håb har vi modtaget nyheden om, at der er indgået en våbenhvile i krigen i Gaza. Civilbefolkningen i Gaza har, siden krigen begyndte, været udsat for umenneskelige lidelser.

Folkekirken i Danmark er som evangelisk-luthersk kirke en del af et verdensomspændende tros- og kirkefællesskab forankret i Det Lutherske Verdensforbund. Vi udøver sammen et stort humanitært arbejde for mennesker i nød ud over hele verden uanset de nødstedtes religion, nationalitet, politiske holdninger m.v.

Med forfærdelse har vi modtaget råbet om hjælp fra vores lutherske trosfæller i Palæstina og i Ukraine. Vi hører om overgreb imod civilbefolkningen i Gaza, hvor det officielle dødstal nu er over 46.000 mennesker, og vi hører også om overgreb imod den palæstinensiske befolkning i Israel og på Vestbredden, hvor tusinder fængsles uden rettergang, ejendom konfiskeres, og almindelige livsvilkår umuliggøres.

Det Lutherske Verdensforbund er stiftet i 1947 i Lund i Sverige. Altså parallelt med FN. Og vi er stiftet i den samme ånd i efterdønningerne af Anden Verdenskrig. Vi er skabt for at sikre dialog og mellemmenneskelig forståelse med fire hovedarbejdsopgaver: den humanitære hjælp til mennesker i nød, fælles teologiske studier, samarbejde om mission og endelig styrkelsen af arbejdet for kirkelig enhed og for retfærdighed og fred i verden.

Derfor dette opråb til vores danske regering om at bruge vores plads i FN’s Sikkerhedsråd til at sætte indsatsen for demokrati, menneskerettigheder og respekten for de internationale institutioner og regler helt i top på sikkerhedsrådets dagsorden.

I Ukraine har vi set en russisk aggression over for en fri nation, Ukraine. Vi har set en russisk fremfærd, som anklages for krigsforbrydelser ved bevidst at gå efter civile mål. Dette må forfølges af Den Internationale Krigsforbryderdomstol.

I Gaza har vi været vidner til en israelsk fremfærd, som nu også undersøges af Den Internationale Domstol. Vi har set rapporter fra Amnesty International, som dokumenterer krigsforbrydelser. Og samtidig har der været en markant tavshed fra de vestlige lande, der ellers hidtil har stået vagt om de internationale love og institutioner. Denne dobbeltstandard må vi via vores plads i sikkerhedsrådet påtale.

Vi må forsøge at forhindre, at Israel lykkes med at nedlukke FN’s humanitære indsats over for de palæstinensiske flygtninge i Gaza. Det er uhørt, at et medlem af FN vil hindre FN i at udøve en livsnødvendig humanitær indsats. Hvis ikke UNWRA kan hjælpe, vil tusinder dø af sult og sygdomme i ruinerne i Gaza. UNWRA arbejder på en vedtaget FN-resolution, som binder alle medlemsstater.

Danmark må via sikkerhedsrådet forsøge at sikre, at der kan komme hospitalshjælp ind til de mere end 110.000 sårede i Gaza.

Vi har mere end nogensinde brug for de internationale institutioner til at sikre menneskerettigheder, fred og frihed – også til at dyrke sin egen religion. Vi ser forfærdelige tal for antallet af kristne, som forfølges rundtom i verden.

Der er brug for Danmarks røst i sikkerhedsrådet i en tid, hvor nationalismen får stadig mere vind i sejlene i verdens politiske magtcentre i USA, Rusland, Indien og Kina.

Skal vi håbe på en fredeligere og mere retfærdig verden, må det ske gennem dialog og fælles håndhævelse af vedtagne internationale love og regler. Og her må der være lighed for loven. I dette år har Danmark et særligt ansvar gennem vores plads i FN’s Sikkerhedsråd, men også gennem vores EU-formandskab i efteråret, hvor vi jo bl.a. bliver fælles forhandlingsledere ved klimatopmødet COP30 i Brasilien.