Nej til krigsskat. Ja til investering i dansk forsvarsindustri

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten spørger den 29. november folk på gaden om deres holdning til en ny krigsskat. Spørgsmålene fra journalisterne og danskernes svar viser, at danskerne er så vant til skatteforhøjelser, at de har svært ved at se andre muligheder.

Men det er der! For hvor skal alle de mange milliarder til Forsvaret ende? Selvfølgelig i et nyt dansk industrieventyr – en dansk våbenindustri. Og det har vi brug for, nu da den grønne bølge ikke længere giver medvind til Vestas og Ørsted.

Hvilke våben der er brug for, giver krigen i Ukraine jo desværre nogle triste input til. En droneindustri kunne være et godt sted at starte. Cybersecurity og modtræk mod hybrid krigsførelse. Sammen med granatproduktion i Nordjylland.

Men det tager tid, vil flere måske indvende. Og ja, jeg er nok ikke den eneste, der ikke forstår, hvorfor det skal tage op mod 10 år at få gang i en granatproduktion og at opstille en kampdygtig dansk brigade. Havde vi skullet operere med de tider til igangsætning under Første og Anden Verdenskrig, var verden blevet sparet for begge krige. General Patton ville i hvert fald ikke have forstået eller accepteret det.

Det må kloge folk i Forsvaret forhåbentlig kunne svare på.

Men med accept af, at ting tager tid i Forsvaret, så er det jo indlysende, at langsigtede opgaver i en trecifret milliardstørrelse kun matches af vores pensionsmilliarder. Ikke en forhøjelse af PAL-skatten, men investeringer i børsnoterede danske forsvarsvirksomheder. Joint ventures med allerede eksisterende våbenvirksomheder i udlandet er selvfølgelig o.k. Men lad rækkefølgen hente inspiration i en omvendt Donald Trump ”America first”. Dvs. Norden, Europa og derefter USA.