Er der nogen, der vil eftertjekke Indfødsretsudvalgets demokratiske sindelag?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

”Ansøgere om statsborgerskab indkaldes nu til samtale i Folketinget for at blive spurgt ind til deres holdninger”.

Overskriften i Politiken den 14. november gav mig myrekryb.

Godt nok har vi set den yderste højrefløj barsle med illiberale idealer om at yde sindelagskontrol i ansøgningsprocessen om indfødsret, men jeg var overbevist om, at resten af Folketingets partier satte ytringsfrihed og tankefrihed højere. Men det er tilsyneladende naivt.

Der burde lyde ramaskrig over, at politikerne nu vil kontrollere, hvorvidt statsborgerskabsansøgere har de rette holdninger til at indgå i det danske samfund på lige fod med deres naboer og kolleger. Tænk lige over det: For at du må få stemmeret, skal du mene noget bestemt. Der er 17 politikere i statsapparatet, der vurderer, om det, du mener, er godt eller skidt. Er der også en bitter eftersmag af autoritarisme i din mund, når du læser det?

Som borger i et demokratisk land er det vigtigt for mig, at jeg kan regne med, at de valgte politikere står vagt om vores grundlæggende frihedsrettigheder. Men når politikerne giver sig selv muligheden for at blokere menneskers rettigheder ud fra deres egne personlige holdninger, så er det altså en grov indskrænkning af vores tanke- og ytringsfrihed.

Ikke alene er det dybt udemokratisk – det er også helt utrolig hyklerisk. Socialdemokratiets indfødsretsordfører forsvarer sindelagskontrol med, at »(…) vi jo gerne vil have her i Danmark, at man accepterer demokrati, at man accepterer ligestilling, at man accepterer homoseksuelles og minoriteters rettigheder(…)« – men har Anders Kronborg tjekket sit eget indfødsretsudvalg efter i sømmene?

Liberal Alliance, som var de første til at stille krav om sindelagskontrol som en del af ansøgningsprocessen, har ad mange omgange bevist, at de har det meget svært med ligestilling. De har som det eneste parti i Folketinget stemt imod en handlingsplan mod partnerdrab. De er lodret imod at gøre abort til en menneskerettighed i EU, og deres nummer to på listen til sommerens Europa-parlamentsvalg har med opbakning fra partiformanden udtalt sig så misogynt i valgkampen, at det har fået deres eget ungdomsparti til at tage afstand til kampagnen.

SVM-regeringen indledte finanslovsforhandlingerne med et udspil, hvor LGBT+ Danmark stod til at miste millioner i bevilling. Da en række andre partier satte en stopper for nedskæringerne, forlod Dansk Folkeparti forhandlingerne i foragt for LGBT+ Danmarks projekt.

Også Sabaah og LGBT Asylum, der udfører livsvigtigt arbejde for lige præcis de målgrupper, DF m.fl. foregiver at ville støtte ved hjælp af sindelagskontrol, har i år været i risiko for at miste deres bevillinger. DF stemmer konsekvent imod udvidelser af LGBT+-personers rettigheder. Så kan man spørge sig selv, hvor centralt det med homorettighederne egentlig er for højrefløjen?

Og jeg behøver vel ikke at gå i dybden med, hvordan det blandt store dele af Folketinget – og dermed Indfødsretsudvalget – er mainstream at angribe minoriteter. Socialdemokratiets tredje erkendelse og konstante mistænkeliggørelse af vores muslimske naboer, Dansk Folkepartis nationalitetsbaserede diskrimination i afgørelser om indfødsret, regeringens og højrefløjens statsautoriserede løndumping målrettet kvinder med ikkevestlig baggrund, ghettolov, dobbeltstraf og burkalov er kun en brøkdel af eksemplerne – toppet med et løfte om en handleplan mod racisme, som tilsyneladende er lagt i lagereddike i Christiansborgs store syltekrukke til evig tid.

Det her forslag handler ikke om at respektere nogen minoriteters rettigheder. Det handler om at give Socialdemokratiet og højrefløjen magt til i højere grad at vælge og vrage mellem, hvem der fortjener rettigheder, og hvem der ikke gør. Nogen burde virkelig eftertjekke deres demokratiske sindelag.