Lærervikarer må kræve tid til at forberede sig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lærervikarer med faste undervisningstimer bør have fast forberedelsestid i skemaet. På denne måde forebygger vi, at de ikke går ned med stress. Hver femte lærer udfordres af stress. For at det ikke går videre til den vikar, som ansættes som følge af en anden lærers sygemelding, bør vi tage hånd om de vikarer, som pålægges større ansvar end “tilkaldevikarerne”.

Jeg er ansat som lærervikar med faste timer i en 1. klasse, hvor jeg agerer standin for den ene af deres klasselærere. Som vikar med faste timer forventes det, at du forbereder undervisningen, så eleverne ikke bare bliver bedre til rundbold eller den berømte leg “Byen sover”.

Som fast vikar i en 1. klasse har jeg ingen forberedelsestid i mit skema. Men jeg har et ansvar for at undervise i både dansk og kristendom. Naturligvis forventes der ikke, at jeg kan lære eleverne det, som en uddannet lærer vil kunne, men da jeg er fast vikar for deres oprindelige lærer, forventes det alligevel, at jeg har noget at tilbyde eleverne i undervisningen.

Jeg får en høj timeløn, men det ændrer ikke på, at jeg ikke har timer specifikt afsat til at forberede mig. I vikartimelønnen indgår et kvarters forberedelsestid, men denne løn gives til alle vikarer, også dem, der ikke skal forberede sig. En lærervikar med faste undervisningstimer har en større opgave at varetage end tilkaldevikaren.

Derfor mener jeg, at hvis folkeskolerne ikke vil ansætte uddannede lærere til jobbet, så bør der sættes timer af til, at lærervikarer med mere ansvar end vikarerne uden faste timer kan forberede sig.

Det handler for mig om den trykken i brystet, jeg går hjem med, når jeg ved, at jeg igen i morgen skal komme med et velstrikket program til mine elever, hvor de lærer noget, men ikke presses for hårdt, hvor de har det sjovt, men det heller ikke bare går op i spas og løjer. I forvejen er det ikke optimalt, at eleverne skal “nøjes” med en ufaglært underviser som mig, og jeg mener, at det mindste, man burde tilbyde eleverne, er en velforberedt lærer, der har noget at tilbyde.

Jeg kan lide mit job. Men jeg mangler tid til at fatte mig om opgaven, og jeg vil gerne gå på arbejde med en følelse af, at jeg har noget at tilbyde, selvom jeg ikke er uddannet lærer. Derfor skal lærervikarer med faste timer også have fast forberedelsestid.