Vi skal ikke finde os i, at geografi bliver et spørgsmål om liv eller død

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Sundhedsstrukturkommissionen er kommet med sine anbefalinger, og de politiske forhandlinger om fremtidens sundhedsvæsen er nu i gang. Vi står ved en skillevej for fremtidens sundhedsvæsen, og nu er det tid til at tage beslutningen om at prioritere den nære sundhed via flere sundhedshuse.

Sundhedshusene spiller en afgørende rolle for den nære sundhed, og derfor bør der være minimum et sundhedshus i alle danske kommuner. Det vil bidrage til, at ingen bliver ladt i stikken – hverken de ældre, de udsatte eller dem, der bor langt fra de store supersygehuse.

For med et stigende antal ældre er det afgørende, at vi styrker det nære sundhedsvæsen. Særligt i landdistrikterne, hvor centraliseringen af sundhedsvæsenet har efterladt mange borgere uden behandlingsmuligheder i nærområdet.

I stedet er afstanden til de nødvendige sundhedstilbud blevet endnu større, og det går særligt ud over ældre, kronikere, multisyge og udsatte borgere. Vi ser allerede nu konsekvenserne: Folk mangler praktiserende læger i lokalområdet. I bedste fald er der udbudsklinikker, men ingen familielæger. Folk fravælger undersøgelser og behandlinger på supersygehusene, simpelthen fordi de ikke har mulighed for at nå til de store sygehuse uden betydeligt besvær.

I Landdistrikternes Fællesråd mener vi, at én af løsningerne på denne udfordring er at etablere sundhedshuse med regionale og kommunale sundhedsfunktioner i alle kommuner. Sundhedshuse, der kan fungere som lokale centre for sundhedspleje og mindre behandlinger og kan tilbyde alt fra miniakutklinikker med praktiserende læger og ambulante behandlinger samt faciliteter til speciallæger. Sundhedshuse, der rummer den lokale akutte sygepleje, midlertidige opholdspladser og lignende funktioner – uanset om disse funktioner hører under kommunerne eller regionerne.

Disse sundhedshuse skal ikke blot være et plaster på såret, men derimod centrale aktører i at sikre, at borgerne får den hjælp, de har brug for – lokalt.

Sundhedshuse vil være med til at lette presset på de store sygehuse og samtidig sikre, at folk i landdistrikterne kan få adgang til nødvendig og vigtig sundhedspleje og forebyggende sundhedstilbud uden at skulle tilbagelægge mange kilometer. Sundhed skal være nært – også i praksis, ikke kun på papiret.

Men sundhedstilbuddene i landdistrikterne skal være mere end blot tilgængelige. De skal være af høj kvalitet. For borgere i landdistrikterne er ofte multisyge og har et større behov for medicinsk rådgivning end folk i byerne. Det er derfor afgørende, at vi kombinerer sundhedshusene med hjemmebehandling og digitale løsninger som supplement, så borgerne kan få rådgivning og behandling både fysisk og online. Digitale løsninger må dog ikke erstatte den fysiske tilstedeværelse. Vi skal sikre, at der stadig er mulighed for at møde op og få behandling tæt på eller i hjemmet.

Det er helt uacceptabelt, at ens chancer for at overleve sygdom og blive behandlet rettidigt og retmæssigt, afhænger af, om man bor tæt på en storby eller et supersygehus. Det er derfor nødvendigt, at vores sundhedsvæsen bliver tilgængeligt for alle, uanset hvor i landet man bor.

Der skal uddannes flere læger og mere sundhedsfagligt personale, derfor er det også positivt, at man vil uddanne flere læger målrettet almen praksis og uddanne flere steder, så der fremover også bliver uddannet læger i blandt andet Esbjerg. Lad os skabe et sundhedsvæsen, der kan klare både de små og større sundhedsopgaver uden for storbyerne, og hvor det, der ikke er svært, kan behandles nært.