Dansk energipolitik skal baseres på sund fornuft, og det er aftalen om termonet et godt eksempel på

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi står midt i en historisk omstilling af vores energisystem. På få år er vi lykkedes med at skifte en markant del af den sorte energi ud med grøn energi fra bl.a. vindmøller og solceller. Det er en bunden opgave, som vi skal lykkes med.

Samtidig må vi ikke gamble med borgernes penge. Så risikerer vi at miste den brede opbakning, som den grønne omstilling har i befolkningen.

En del af opgaven består i at skifte til grøn varme. Grøn varme er ikke kun godt for klimaet – det kan også give en øget forsyningssikkerhed, hvis en ny gas- eller oliekrise igen skulle banke på døren. Derfor er mange kommuner og varmeselskaber netop nu i fuld gang med at udrulle fjernvarme som erstatning for olie og gas som opvarmningsform. Det er en maratonopgave, hvor der ikke er nogen genveje. Det kunne Jyllands-Postens læsere ellers fristes til at tro, hvis de læste Søren Skjold Andersens debatindlæg 4/10.

Andersen, der er bestyrelsesformanden for Termonet Danmark, efterlyser i sit indlæg en balanceret energipolitik baseret på sund fornuft. Årsagen er, at han er utilfreds med den politiske aftale om termonet, som en bred kreds af Folketingets partier indgik før sommer, og hvor et lovforslag sidenhen har været i høring.

Med lovforslaget giver vi som noget nyt kommunerne via deres varmeselskab mulighed for at arbejde med termonet, der er en jordvarmeløsning. Selskaberne kan sætte løsningen i spil der, hvor det giver mening, men det skal ske økonomisk adskilt fra andre opgaver og på markedsvilkår. Det er en balanceret tilgang. På den ene side får de kommunale selskaber nu mulighed for at understøtte termonet. På den anden side kan de ikke gamble med skatteborgernes penge ved at garantere for lån til termonetprojekter og dermed potentielt lade andre varmekunder i kommunen tage del i den økonomiske risiko i projektet.

Aftalen sikrer hermed, at termonet ikke bliver en økonomisk risiko for fjernvarmekunderne eller kommunens borgere. Dels fordi omkostningerne til termonet ikke kan gemmes i varmeprisen, så alle kunderne bliver ramt. Og dels fordi kommunens borgere ikke risikerer at hæfte for gælden i termonet-projekter.

Andersens indlæg kan få det til at lyde, som om regeringen modarbejder termonet. Det er langtfra tilfældet. Vi har fjernet en væsentlig barriere for udviklingen af termonet, men gjort det på en ansvarlig måde, hvor risikoen placeres hos dem, der også får gevinsten, hvis projektet lykkes. Dét mener jeg er grøn handling, der virker. Og husk nu – det er altid muligt at vælge en individuel varmepumpe, hvis termonet ser for bøvlet og dyr ud.