Kristendommen forvitrer i Danmark. Men folkekirken, medierne og danskerne er åbenbart ligeglade

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Både min mor og mormor var troende. Min mor var ikke decideret kristeligt troede. Det var min mormor til gengæld. Meget troende. Indremissionsk troende. »Jeg elsker Jesus,« skrev hun i sin højskoledagbog fra 1917.

Jeg tror også selv – på noget. På noget højere. Jeg beder ofte Fadervor inden i mig selv. Men det er ikke et kristent fadervor. Det er blot en bøn til min Herre. Min Skaber. Som oftest en takkebøn.

Jeg var medlem af folkekirken frem til sommeren i år, i næsten 59 år. Så fik jeg pludselig nok. Folkekirkens støtte til forfulgte kristne verden over er lunken. Dens opkøb af millionvillaer til dens præster er usmagelig. Kun få præster deltager i den offentlige debat. Jeg går meget sjældent i kirke. Jeg tror ikke på autenticiteten af de historier, der fortælles i Bibelen. Institutionaliseret tro i form af trossamfund finder jeg barnagtigt og irrationelt.

Jeg udmeldte mig ved hjælp af ganske få klik den 23. juli 2024. Den 26. juli fik jeg over e-boks følgende korte bekræftelse af min udmelding: »Din udtrædelse af folkekirken er nu registreret, hvorfor vi har fremsendt dig en ny dåbsattest. Ved udtrædelse har du fraskrevet dig retten til at få foretaget kirkelige handlinger ved folkekirkens præster. Henvendelse om eventuel genoptagelse kan ske til enhver præst ansat i folkekirken.«

Det kom bag på mig, hvor let det var. Og hvor lidt den danske folkekirke gjorde for at holde på mig. Ingen spurgte mig, hvorfor jeg meldte mig ud. Ingen skrev. Ingen ringede. Blot denne korte bekræftelse via e-boks. Og jeg tænkte: ”Hvor dejligt, at vor statsreligion ikke udøver tvang! Hvor skønt, at religiøse fanatikere ikke truer en, hvis man melder sig ud.” Men jeg tænkte også: ”Er folkekirken totalt ligeglad med, at dens medlemmer melder sig ud?”

Kigger man i statistikbanken, ser man hurtigt, at jeg ikke er ene om at melde mig ud. Faktisk er antallet af medlemmer i den danske folkekirke faldet støt gennem årene. Dette skyldes selvfølgelig også øget indvandring af ikke-kristne. Opgjort som procentdel af befolkningstallet har tilbagegangen været på næsten 18 procentpoint (fra 89 til 71 pct.) i perioden 1990-2024.

Dette tal er måske i sig selv ikke så foruroligende. Næsten tre af fire danskere er stadig medlemmer. Den stadige tilbagegang er dog over hele linjen. Den indbefatter i perioden 2006-2023 et fald i antallet af døbte på 30 pct., af konfirmerede på 13 pct. samt af kirkevielser på 40 pct.

Den folkelige opbakning til folkekirken er kort sagt svindende. På den baggrund kunne det være interessant at vide, om dette også afspejler sig i mediebilledet. I Danmark var der pr. 1/1 2024 i alt 4.253.575 medlemmer af folkekirken, svarende til 71,4 pct. af befolkningen. Hvordan afspejler denne gruppes religion sig i medierne gennem de sidste to-tre årtier?

I Infomedias arkiv har jeg opgjort, hvor mange artikler der nævner kristendom sammenlignet med de største, øvrige religioner: islam, buddhisme og hinduisme. Herudover har jeg inddraget nyreligiøsitet (f.eks. Scientology og new age) samt ateisme.

Det drejer sig om artikler i følgende seks landsdækkende dagblade 1998-2023: Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Politiken og Weekendavisen. Disse aviser er medtaget, dels fordi de optræder i databasen gennem hele perioden, dels fordi de dækker over et bredt politisk spektrum. Endelig har ingen af dem et særligt religiøst fokus – som f.eks. Kristeligt Dagblad.

Jeg opgjorde forekomsten af ”kristendom” ved år for år at søge artikler, der rummer ordet ”kristendom”. Derpå en tilsvarende søgning på ”kristen”. Jeg supplerede med ordene ”protestantisme”, ”protestant” og ”protestantisk” samt ”evangelisk-luthersk” for at give et så fyldestgørende billede af den statskirkelige kristendom som muligt. Jeg lagde tallene sammen og nåede frem til det totale antal.

Tilsvarende opgjorde jeg ”islam” ved at søge artikler, der rummer ”islam” 1998-2023, derpå ”muslim” og til sidst ”muslimsk”. Jeg målte buddhisme som ”buddhisme”, ”buddhist” og ”buddhistisk” og hinduisme som ”hinduisme”, ”hinduist” og ”hinduistisk”. Nyreligiøsitet: ”nyreligiøsitet”, ”nyreligiøs”, ”new age”. Ateisme: ”ateisme”, ”ateist”, ”ateistisk”.

Det siger næsten sig selv, at en stor del af omtalen omhandler udenlandske forhold – som f.eks. protestanter i Nordirland eller muslimer i Mellemøsten. Til tider tales der også om religion tilbage i historien. Alligevel vil jeg mene, at forskellene i mediebevågenhed giver et godt billede af, hvor danske journalister – og danskere i al almindelighed – har deres fokus, når det drejer sig om religion.

Mediearkivet viser, at ”kristendom” udgør 31,8 pct., mens ”islam” udgør 59,9 pct. af alle hits. Primært pga. 11. september-terrorangrebet i 2001 fordobledes ”islam” 2000-2001 – fra knap 6.000 til 12.000. De to religioner toppede i 2006, hvilket skyldtes Muhammed-krisen. Fra lidt over 4.000 artikler i 1998 kom ”kristendom” op på 8.000 i 2006, mens ”islam” fra samme niveau i 1998 kulminerede med nær 24.500 hits i 2006. Forekomsten af ”kristendom” og ”islam” var dog noget nær lige stor i 2023, nemlig på omkring 4.000 artikler.

De øvrige retninger viste sig helt perifere. Således udgjorde ”buddhisme” i de seks aviser 2,9 pct. i perioden, mens ”hinduisme”, ”nyreligiøsitet” og ”ateisme” fyldte henholdsvis 1,9, 0,9 og 2,6 pct. Hvad angår ”ateisme”, toppede medieforekomsten omkring 2006 og 2018, primært pga. deltagelse i debatten af energiske repræsentanter for Ateistisk Selskab, der p.t. har omkring 2.500 medlemmer.

Kristendommen synes gradvist at miste sin betydning i Danmark. Færre døbes og konfirmeres, færre bliver viede i kirken. Også mediebevågenheden har været begrænset – i hvert fald sammenlignet med islam. Det er tankevækkende, at journalister i et kristent land som Danmark interesserer sig næsten dobbelt så meget for islam end for kristendom. Jeg kan ikke forestille mig, at det samme ville være tilfældet i et muslimsk land.

Den engelske evolutionsteoretiker og religionskritiker Richard Dawkins har sagt: »Faith is belief without evidence and reason. Coincidentally, that’s also the definition of delusion.« Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Forhåbentlig vil vi en dag komme af med alskens jesuitiske og muhamedanske myter, der har ført til så mange ulykker – og lade videnskaben helt og aldeles præge vores tænkning. Det synspunkt står naturligvis helt for egen regning.