Købmænd: Vi drukner i regler

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark er reglernes land. Der er styr på sagerne, og det gælder ikke mindst i de danske købmandsbutikker. Kkøbmanden skal holde øje med regler for fødevaremærkning, placering af visse varegrupper, aldersgrænser for andre, hygiejneregler, regler for åbningstider, regler for medarbejderne osv. Det er som udgangspunkt alt sammen meget godt. Det kan både branchen og kunderne være glade for.

Men nogle gange bliver det for meget. F.eks. når de mange regler bliver til administrative byrder eller unødigt rigide regler, der hverken gør butikken eller kundernes sikkerhed bedre. F.eks. gør det næppe oplevelsen af din dagligvarebutik bedre, at købmanden ved den mindste mærkningsfejl skal destruere selv gode madvarer, der f.eks. kunne være kommet udsatte danskere til hjælp som donation. Og det gør heller fødevareudvalge mere alsidigt, at man godt må sælge optøet oksekød, men ikke optøet kød fra fjerkræ. Og det får ikke flere købmænd til at sælge håndkøbsmedicin, at de skal sælge mavesyreneutraliserende tyggetabletter, hvis de bare gerne vil have lov til at sælge almindelige hovedpinepiller.

Regelbunkens størrelse er i sig selv ved at blive et problem. Jo større den bunke bliver, jo sværere bliver det at følge med. For både købmanden, leverandørerne, kunderne – og myndighederne selv. Man kan godt tabe pusten.

I sidste folketingsår, vedtog politikerne en lang række nye og ændrede love og bekendtgørelser, der påvirker købmandens dagligdag. 10 love og over 70 bekendtgørelser – og de fylder tilsammen ikke mindre end 155.000 ord, viser en optælling, vi i DSK har foretaget.

Bevares, langtfra alle ændringer er lige store, og det er selvsagt langtfra alle disse nye og ændrede love og bekendtgørelser, der betyder store forandringer i hverdagen – nogle gange betyder de endda ingen forandringer i hverdagen. Men for en dagligvarehandel, der ønsker at spille efter reglerne, er der behov for at vurdere, om og i hvilken grad hverdagslivet i butikkerne skal tilpasses. Så uanset om en ændring har reel betydning for butikken, afføder regelmaskinens produktion masser af arbejde til masser af mennesker.

Desværre er det langtfra sikkert, at det er et arbejde, der skaber værdi ret mange steder.

Derfor er der behov for at rydde op og behov for at gå til arbejdet med at gøre hverdagen lettere for Danmarks købmænd og erhvervslivet i almindelig med en helt anden iver end i dag. Vi skal ikke kun se på, hvordan vi får fjernet unødige regler – vi bliver også nødt til at se nærmere på, hvordan regelmaskineriet bliver sat effektivt ned i tempo og bliver mere grundigt. Det er omvendt et arbejde, der kun kan gå for langsomt.