Hvis vi arbejder sammen, kan vi genanvende mere tekstilaffald

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Flere kommuner fortæller i JP den 9. september, at over halvdelen af det indsamlede tekstilaffald er for vådt til at blive genanvendt. De hævder bl.a., at markedet ikke er modent nok til at håndtere de indsamlede mængder. Det er dog ikke helt rigtigt. At tekstilaffaldet er vådt, skyldes ikke markedet, men nærmere de indsamlingsmetoder, der anvendes i kommunerne.

Sortering og genanvendelse af tekstiler er i rivende udvikling, og derfor skal det selvfølgelig fortsat udsorteres af borgerne – og ikke bare brændes af, som Henrik Wenzel, forsker fra Syddansk Universitet, ellers opfordrer til i JP.

I Danmark går vi foran og har startet indsamlingen af tekstilaffald, et par år før det bliver et krav i hele EU. Det har vi gjort for at kickstarte opbygningen af en dansk genanvendelsessektor for tekstiler og give danske virksomheder et konkurrencemæssigt forspring i udviklingen af nye løsninger. Kommer vi først med løsningerne i Danmark, så er der store forretningsmæssige potentialer at hente, bl.a. via eksport af teknologiske løsninger.

Private aktører har allerede grebet muligheden. New Retex har bl.a. etableret et stort sorteringsanlæg til tekstilaffald, der årligt kan behandle 20.000 tons tekstilaffald. Det har krævet udvikling af ny teknologi, og sorteringen sker ved brug af robotter, sensorer og AI. Også andre virksomheder har sat gang i udvikling af nye løsninger, og store internationale virksomheder overvejer investeringer i Danmark, fordi vi er først med indsamling.

Så mulighederne er der, men det halter med ordentlig indsamling i kommunerne, så tekstilerne holdes tørre. Og det halter i den grad med at få afsat de genanvendte tekstiler. Der er simpelthen ikke efterspørgsel nok efter genanvendt tekstil til nye produkter, og så falder den samlede businesscase for sorterings- og genanvendelsesvirksomhederne.

Det er afgørende, at tekstilerne holdes tørre. Bliver de først våde, kan de ikke genanvendes. I Svendborg, Ikast-Brande og Hedensted er man lykkedes med at holde over 80 pct. af tekstilerne tørre – desværre er det kun ca. 50 pct. i bl.a. København og Aarhus. Det er nyt at indsamle tekstilaffald, og derfor er det vigtigt, at vi kigger på de erfaringer, der er rundtom i kommunerne, så de bedste indsamlingsmetoder identificeres og udbredes i hele landet.

Inden for en årrække kommer der cirkulære designkrav til tekstiler via EU’s ecodesign forordning. Det vil bl.a. sikre, at tekstiler designes til genanvendelse, og at der stilles krav til indhold af genanvendt tekstil. Også et kommende producentansvar for tekstiler vil skubbe i den rigtige retning.

Men vi har ikke tid til at vente. Vi skal have gang i efterspørgslen efter de genanvendte tekstiler nu, ellers falder økonomien i sorterings- og genanvendelsesleddet fra hinanden. Og så er det slut med, at vi er foran på området i Danmark.

Markedet er klar. Virksomhederne i affalds- og ressourcesektoren investerer. Kvaliteten i de genanvendte tekstiler er testet og kan på flere områder matche virgin tekstil. Men vi har brug for, at kommunerne hjælper. Ikke kun ved at optimere indsamlingen, men også ved selv at efterspørge genanvendte tekstiler, når der købes tekstiler til uniformer, sengelinned mv. i kommuner og regioner.